Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Microsoft Wireless Display Adapter kommer til Danmark

Microsoft Wireless Display Adapter kommer til Danmark

Apple og Google dominerer markedet for streaming-enheder, men nu vil Microsoft også have en bid af kagen.

Skal dine billeder og film blæses op i storformat er Microsoft nu klar med en løsning til danskerne: Microsoft Wireless Display Adapter.

I september 2014 offentliggjorde Microsoft deres bud på en enhed til streaming af indhold på fladskærmen. Den tjener et ganske enkelt formål - med den kan du streame alt indhold fra din skærm, uanset om du benytter en Windows-pc eller en Android-enhed. Iphone og iPad understøttes dog ikke.

Den lille HDMI-dongle har været på det amerikanske marked siden oktober måned til en pris på $60, svarende til 400 kroner før told og afgifter. Men nu udvider Microsoft altså markedet for deres streaming-enhed.

Læs også: Microsoft vil også spejle på fjernsynet

Microsoft Wireless Display Adapter adskiller sig en smule fra Chromecast og Apple TV, da den nærmere kan betegnes som et trådløst HDMI-kabel. Takket være Miracast-teknologien spejles alt, hvad du ser på din enhed over på fjernsynet med minimal forsinkelse. Du kan også udvide skærmområdet over på tv'et, så du får et større skærmareal at råde over.

Her i Danmark vil det blandt andet være Computercity, Fona og Wupti, der sælger Microsofts nye skud på træstammen. Den kan købes for under 500 kroner i de danske butikker, hvilket gør den noget dyrere end Googles Chromecast-løsning, men sniger den under Apple TV's prisleje.

Læs også: Google Chromecast - nem og billig streaming til fjernsynet [TEST]

Se hvordan Microsoft Wireless Display Adapter fungerer i praksis i videoen herunder:

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Kurt L Andersen 13-02-2015 06:53:56

Et hdmi kabel er da godt nok noget billigere ;)

1 1
Sune 16-02-2015 03:52:00

Ja...det er så bare en helt anden ting..? Et ethernet kabel er som regel også billigere end en wifi dongle... en fastnettelefon billigere end en mobil, etc...Hvordan vil du eks tilslutte et hdmi kabel til mobiltelefoner og tablets uden hdmi stik? Eller bevæge dig frit rundt? fortsætte normal brug af eks en surface imens den broadcaster youtube? Og hvad med eks enheder som er i et andet rum? Hvis telefonen rimger og ungerne var ved at se noget den streamede?

0 0
jec 12-02-2015 19:31:08

Jeg troede batterislugende skærmdeling var en saga blot

5 1
Sune 16-02-2015 03:53:15

Hvor har du været begravet det sidste år? (;

0 0

Om brug af cookies