Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Microsofts køb af Nokia afsluttes i april

Microsofts køb af Nokia afsluttes i april

Nokia forventer at aftalen om Microsofts overtagelse af dele af Nokia, kan falde på plads i løbet af april.

Nokia har i dag udsendt en pressemeddelelse, hvoraf det fremgår, at det finske mobilselskab forventer, at købsaftalen med Microsoft kan afsluttes i løbet af april.

Aftalen går ud på, at Microsoft overtager Nokias Device & Service og giver Microsoft licens til Nokias patenter.

Forventningen om, at aftalen lukkes i april, hænger meget godt sammen med Nokias første udmelding om, at aftalen kunne afsluttes i første kvartal af 2014.

For at aftalen kan sluttes endeligt, kræves godkendelse fra flere forskellige sider, herunder EU Kommissionen, USA og Kina.

Både Nokia og Microsoft tror på, at de sidste godkendelser kommer i hus, og begge parter arbejder målrettet mod en hurtig færdiggørelse af aftalen.

Kilde: Nokia

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies