Millioner ønskede ‘godt nytår’ på SMS

Nytårsaften er årets største SMS-begivenhed og årsskiftet 2010/2011 blev ingen undtagelse. SMS-rekorden udeblev men samtaler steg 15 procent.

Millioner ønskede ‘godt nytår’ på SMS

Nytårsaften røg der 13,3 millioner SMS’er igennem hos Telia og 18,4
millioner hos Telenor. Selvom det er et svimlende antal, udeblev

tidligere års rekordstigninger.

Telenor oplevede kun en stigning på 2,5 procent i forhold til årsskiftet 2009/2010 mens Telia noterede en tilbagegang på omkring 18 procent.

Tidligere har nytårsaften ellers fået SMS-barometeret til at måle eksplosive stigninger. Nytåraften 2009 havde f.eks. en SMS-fremgang på omkring 24 procent, i forhold til nytåret 2008.

– “Det overrasker mig ikke, at SMS-rekorden udeblev dette nytår. Vi
så allerede tendensen omkring juleaften, der heller ikke rykkede ind
på SMS-rekordlisterne. Medier som Facebook er i højere grad er blevet stedet hvor vi ‘connecter’,” lyder vurderingen fra mobilekspert John G. Pedersen fra Mobilsiden.dk, der de seneste mange år, har fulgt SMS-udviklingen.

Danmarks største teleselskab TDC melder også status quo på SMS’erne nytårsaften, til gengæld steg antallet af samtale-opkald dette nytår med 15 procent, i forhold til sidste år.

Fra klokken 24 til 01 blev der i TDC’s net lavet 5,4 millioner opkald
som i gennemsnit var 30-40 sekunder lange.

Læs også:
Ingen SMS-rekord juleaften