Mindre mobilforretninger blæser på Forbrugerklagenævnet

Store teleselskaber er bedre til at efterleve afgørelselser.

Mindre mobilforretninger blæser på Forbrugerklagenævnet

På Forbrugerstyrelsens gabestok Firmatjek.dk er mobilbranchen repræsenteret med otte forretninger, ud af de i alt 170 forskellige firmaer på listen. Den tydelige tendens er, at helt store firmaer som f.eks. TDC, Sonofon, Telia, og 3, formår at holde sig under myndighedernes radar – og det selvom disse har langt flere kunder, end de små selvstændige teleforretninger.

 – “Naturligvis modtager vi klager over de store teleselskaber, men disse løser tvisten med kunden, inden de rammer Firmatjek.dk”, siger fuldmægtig i Forbrugerstyrelsen Henrik Lundgaard Sedenmark.

Hos landets største teleselskab TDC er holdningen, at myndighederne gør et godt stykke arbejde.
 – “Grundlæggende opfører vi os ordenligt, og efterlever altid afgørelser fra Forbrugerklagenævnet, da der er tale om fornuftige sagsgennemgange og sagsbehandlinger. Derfor er vi ikke på listen”, siger Mikkel Klausen, kommunikationsrådgiver i TDC som svar på, hvorfor TDC ikke er på listen.

Telia mener Firmatjek.dk er til gavn for branchen.

– “Vi sælger avancerede produkter. Derfor kan klager ikke undgås. Men det er i vores interese, at telebranchen er så klar og gennemsigting som muligt. Derfor efterlever vi altid afgørelser fra Forbrugerklagenævnet”, lyder det fra Telias pressechef Rune Fick Hansen.

blank, faktabokse, fuld bredde
Ekstern link:
 – Firmatjek.dk

Firmatjek.dk tages alvorligt

Generelt er Firmatjek.dk noget de erhvervsdrivende tager alvorligt. Efter offentliggørelsen en gang om måneden, fjernes 25 procent af firmaerne igen, fordi de alligevel vælger, at efterleve Forbrugerklagenævnets afgørelse.

 – “Dem som driver en seriøs virksomhed, vil ikke være på Firmatjek.dk. Derfor oplever, at mange sager løses, når først firmaet hænges ud offentligt, siger Henrik Lundgaard Sedenmark fra Forbrugerstyrelsen.

Henrik Lundgaard opfordrer telekunderne til at undersøge om et firma er opført på Firmatjek.dk, inden de køber hos den pågældende forhandler.

Mobilforretninger på Firmatjek.dk

Her er listen over dem fra telebranchen der pr. 24. juni 2008 var på Firmatjek.dk. Klik på firmanavnet for at læse mere om den enkelte sag.

Kal Data & Mobil ApS
Mobilboxen tidl. Mobilunlock
Ollycom ApS (Goblue.dk)
Salgsbutikken ApS
Telecenter Vejle I/S
Telekæden Nørreport
Telekæden Vejle ApS
Quick Mobile ApS

Mobilbranchen klarer sig bedre end autobranchen, der har 11 forhandlere på Firmatjek.dk

Info: Listen kan have ændret sig efter afslutningen af denne artikel. Derfor bør du selv tjekke det dagsaktuelle liste på Firmatjek.dk

Den videre fortælling

Vi følger op med den seneste udvikling om emnet. mobilsiden kunne ikke slippe temaet. 25/6/2008 kørte vi en artikel om Android på vej i USA. Danmark venter – Artiklen kan du læse her. Temaet lever stadig. Tjek de sidste nyheder om Telia..