Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Minicomputer med GPS på kun 300 gram

Minicomputer med GPS på kun 300 gram

Clarion MIND er navnet på en mini-pc med indbygger gps. Vægten er kun 300 gram.


Nye mobile internetenheder fra Intel bliver nu en realitet. De første modeller er på vej, blandt andet Clarion MIND, der er en lille PC med indbygget GPS, skriver Alt Om Data.

Umiddelbart ligner Clarion MIND en helt almindelig GPS-enhed, bare med en lidt større skærm. Men sådan forholder det sig ikke, faktisk er MIND en minicomputer med en 4,8 tommer skærm.

Styresystemet er Linux og hvis man benytter sig af, at hukommelsen kan udvides med microSD-kort kan man også installerer OpenOffice.

Den lille enhed er bygget op omkring Intels Atom-processor med en clockfrekvens på 800 MHz.

Det vides endnu ikke hvornår MIND kommer til Europa men den sælges i USA til omkring 3.200 kroner.

MIND står for Mobile Internet Navigation Device.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies