Minister vil stoppe opkaldsafgiften

Vidensskabministeren er klar til at se på de omstridte opkaldsgebyrer sammen med et flertal uden om regeringen.

Minister vil stoppe opkaldsafgiften

I de sidste par dage er teleselskabernes opkaldsafgifter blevet diskuteret flittigt. Teleselskaberne skovler to milliarder kroner i kassen hvert år på afgiften, selvom det reelt ikke koster teleselskaberne noget, når kunderne ringer forgæves op.

Nu melder Videnskabsminister Helge Sander (V), at han vil drøfte telegebyrerne med tele-forligskredsen, som består af alle Folketingets partier med undtagelse af Enhedslisten og Dansk Folkeparti.

Videnskabsministeren beder derfor telebranchen om, kritisk at gennemgå deres udgifter, hvis de reelt mener, at opkaldsafgiften dækker basisudgifter ved mobilabonnementet.

-“Forbrugerne kan jo ikke med fornuft fravælge, at bruge deres mobil til opkald. Derfor lægger jeg vægt på branchens tilsagn til mig om at sikre, at gebyrer kun knytter sig til tjenester, som forbrugeren reelt kan vælge til og fra,” siger Helge Sander til Børsen.