Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Mobil med solceller er snart i butikkerne

Mobil med solceller er snart i butikkerne

Selvom materialet er genbrugte plastflasker, og bagsiden er solceller, er det stadig en moderne mobiltelefon.

Omkring slutningen af denne måned er Samsungs solcellemobil i butikkerne i Norden. For hver time mobilen ligger i dagslys, kan der tales ti minutter i telefon.

Navnet er Samsung Blue Earth, og navnet dækker over en miljørigtig mobiltelefon.

Coveret er lavet af genbrugte plastflasker, æsken er ubehandlet genbrugt pap, og kan efterfølgende anvendes, som fotoramme eller holder til kuglepenne.

Mobilopladeren er også miljøvenlig, og lader med mindre strøm end almindelige ladere.

Også en moderne telefon

Blue Earth har tre tommer LCD-touchskærm af modstandsdygtigt glas og byder desuden på trådløst netværk, 3G, Bluetooth, musikafspiller, radio, tre megapixels kamera, videooptager, GPS og Google Maps.

Den indbyggede hukommelse er 130 MB og der kan udvides med 16 GB hukommelseskort.

Prisen for Samsung Blue Earth bliver 3.200 kroner uden abonnement.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies