Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Mobil-tv i Danmark er lige oppe over. TDC næsten klar!

Mobil-tv i Danmark er lige oppe over. TDC næsten klar!

Ikke mere venten. DR, TV 2, Voice-tv og tre andre kanaler kan snart ses direkte på mobilen.

<b>FAKTA</b>: TDC sender tv via 3G-nettet som datastrøm, der kan give grynede og uskarpe billeder hvis ikke datahastigheden er høj nok - sådan som du kender det fra tv-udsendelser på interenettet. Tv til mobilen kan også udsendes via luften som DVB-H, men det kræver en helt speciel mobiltelefon. Billedkvaliteten på DVB-H er knivskarp. I forhold til streamet tv via 3G, så har DVB-H ikke begrænsning i antallet af brugere.
FAKTA: TDC sender tv via 3G-nettet som datastrøm, der kan give grynede og uskarpe billeder hvis ikke datahastigheden er høj nok - sådan som du kender det fra tv-udsendelser på interenettet. Tv til mobilen kan også udsendes via luften som DVB-H, men det kræver en helt speciel mobiltelefon. Billedkvaliteten på DVB-H er knivskarp. I forhold til streamet tv via 3G, så har DVB-H ikke begrænsning i antallet af brugere.

Nu kommer mobil-tv til Danmark. TDC Mobil er klar med intet mindre end seks kanaler. TDC bekræfter i dag overfor Mobilsiden.dk, at kanalerne er DR1, DR2, TV 2, TV 2 News, Voice-tv og Kanal 4.

Det er endnu uvist, præcist hvornår tv-løsningen er klar til kunderne, men et faktum er det, at lanceringen er ”lige oppe over”.

Vi har spurgt Anders Christjansen fra TDC Mobil: ”Kan jeg købe en 3G-telefon sammen med en mobil-tv pakke og lægge under juletræet?”. Svaret var efter nogen tids tøven: ”Øhhh he he – det var et rigtig godt trick-spørgsmål. Jeg kan desværre kun sige, at det er lige oppe over”.

TDC’s lancering af tv på 3G passer perfekt med Mobilsiden.dk’s analyse, tilbage fra maj måned i år, hvor vi forudsagde, at Danmark får tv-kanaler via 3G-mobiler før rigtig ”luft-tv”, sådan som det er set i f.eks. Tyskland under EM i fodbold i sommer.

Eneste springende punkt er nu dækningen. TDC arbejder på højtryk med udbygningen af 3G. Men indtil videre, er det stadig kun de store byer, som har hul igennem på 3G, hvilket er en forudsætning for mobil-tv.

For at kunne bruge mobil-tv fra TDC kræver det, man er kunde hos selskabet, og har en 3G-mobiltelefon der kan vise video i mpeg4-standarden. Det kunne f.eks. være en Nokia N93, N73 eller 6280/6288. Det er via portalen FLY man får adgang.

Unik aftale med kabel-tv

Tv på mobilen bliver ligesom at se kabel-tv. Ingen sorte skilte eller pausefisk når der er film og serier – alt sendes direkte ud til mobilen.

Dette kan lade sig gøre, fordi TDC Mobil har indgået en aftale med deres kabel-tv afdeling, der i forvejen har rettighederne til at udsende de forskellige kanaler.

<script type=" />

Men vil brugerne betale?

Prissætningen på det nye mobile tv-projekt er endnu lige så ukendt som den officielle startdato.

Hos TDC Mobil har man spurgt en række kunder om de vil have mobil-tv. Svaret var positivt fra 70 procent af deltagerne i undersøgelsen. Det er dog ikke det samme som, at de vil betale for det.

En undersøgelse Mobilsiden.dk har fortaget blandt læserne, har tidligere vist, at hele 62 procent ikke ønsker at betale for tv på mobilen.

Anders Christjansen mener dog, at kunderne gerne vil betale for tv, på det rigtige tidspunkt. Men siger samtidig, at prissætningen bliver, så alle kan være med.

<b>Læs også:</b><br>
> <a href=Farvel til FM-radio goddag DAB og Mobil-TV
> Tv på mobilen, hvordan?
>Hvad skal vi med mobil-tv
>Mobil-tv demo hos DR
" />

Køb adgang for ét døgn

Når TDC er klar til at lukke kunder ind på det nye indholdsområde, vil det ske som en tillægsydelse til de eksisterende abonnementer. Udover en ”altid åben”-løsning, bliver det muligt at købe adgang for et enkelt døgn, en uge eller en måned. Betalingen sker via sms.

De kunder som bruger TDC Mobils netværk via f.eks. Telmore, Unotel eller andre tilsvarende selskaber, får ikke adgang til mobil-tv.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies