Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Mobil-TV i Danmark er op af bakke

Mobil-TV i Danmark er op af bakke

Boxer har fået lov at udsætte mobil-tv (DVB-H), men har ingen aktuelle planer om at bruge pladsen til almindelige TV-kanaler.

Et sendenet til TV for mobile enheder er foreløbig udskudt til september 2013. Det skulle ellers have fyldt frekvensen MUX6 nu, drevet af Boxer.

Tilbage står spørgsmålet om det ledige MUX6 kan udnyttes til andet, og det vurderer Boxer ville være muligt.

 - "Jeg vil tro at vi kan søge Radio- og tv-nævnet om at bruge MUX6 til noget andet imellemtiden, og at man fra samfundets side vil se positivt på at frekvenserne er i brug",
fortæller adm. direktør i Boxer TV Steen Ulf Jensen til recordere.dk

Aktuelt er der dog ingen planer om TV i MUX6.

 - "Vi har ingen planer om at bruge MUX6 til andet. Indholdet ville jo også skulle have en midlertidig karakter, hvis frekvensen skal bruges til mobil-tv om 2 år."
fortæller Steen Ulf Jensen.

Lige nu er mobil-tv kun udsat herhjemme, omend at det er op ad bakke for DVB-H lige nu.

Selv med enkelte telefoner fra eksempelvis Nokia og Sony Ericsson, der kan modtage DVB-H, er det sværere at forestille sig Google lave en DVB-H variant af deres Android eller Apple lave en DVB-H variant af iPhone.

 - "Fremtidsudsigterne for DVB-H ser ikke for gode ud lige p.t. Danmark kan ikke alene drive sådan en ny teknologi frem, det kræver at det får succes på nogle store markeder. Det er nødvendigt for udviklingen af nye telefoner der kan modtage DVB-H."
forklarer Steen Ulf Jensen.

Der er udsigt til at TV 2 bliver abonnementsbetalt i 2012, og dermed kommer ind under Boxers hat. Har i plads til det uden MUX6?

 - "Ja, vi kan godt få plads til TV 2 på anden vis."
slutter Steen Ulf Jensen overfor recordere.dk.

Læs også:
 - Mobil-TV udsættes i Danmark

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies