Mobilafstemning hos DR næsten gratis

Et lille mobilprogram gør det billigere for børn, at være interaktiv med udsendelsen 'Sommer Summarum' på DR.

Mobilafstemning hos DR næsten gratis

I sommerprogrammet ‘Sommer Summarum’ kan børn nu stemme fra mobilen, til en ganske lav pris.´

DR har udviklet mobilprogrammet ‘Summeren’ der gør det muligt at sende mobilbeskeder til tv-udsendelsen for omkring tre øre pr. stk. For at deltage, skal programmet blot hentes og installeres på mobilen.

 – "Hverken børn eller forældre skal bekymre sig, når børnene leger med DR. Det skal være lige så trygt for børnene, at sende mobilbeskeder til DR, som det er at bevæge sig rundt i vores børneunivers på dr.dk – og med ‘Summeren’ er vi rigtig godt på vej,” siger DRs mediedirektør Lars Grarup.

Årsagen til den lave pris er, at ‘Summeren’ sender bitte små beskeder, som datatrafik og ikke SMS.

DR tager ikke nogle penge for download eller anvendelse af programmet. Prisen på cirka 70 øre det koster at hente ‘Summeren’ samt beskedprisen går direkte til teleselskabet.