Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Mobilbrugerne vil ikke betale for programmer og spil

Mobilbrugerne vil ikke betale for programmer og spil

Brugerne som henter programmer og spil til mobiltelefonen via de såkaldte app stores, har i fremtiden ikke lyst til at betale for det de henter.

Udviklerne af programmer og spil til mobiltelefoner skal ikke forvente betaling for deres arbejde, med mindre de finder en ny forretningsmodel. Analysefirmaet Gartner vurderer, at brugerne i fremtiden bliver mindre villige til at betale for programmerne.

Løsningen er, at indbygge annoncering i programmerne. I 2013 vurderes det, at 25 procent af omsætningen i applikations-butikkerne, vil komme fra annoncer.

Andelen af de gratis downloads vil vokse fra de nuværende 79 procent til 87 procent. Det skriver Computerworld.dk

Kæmpe-omsætning i apps

Selvom mobilbrugerne bliver mindre tilbøjelig til at smide penge på bordet for programmer til mobiltelefonen, vil omsætningen i markedet alligevel være enorm.

I 2009 blev der hentet 2,5 milliarder programmer og spil fra applikations-butikkerne. Ifølge Gartner vil dette tal i 2013 være steget til 21,6 milliarder. Det forventes at omsætningen i samme periode vil stige fra 21,8 til 153,1 milliarder kroner.

Spil vil fortsat være blandt de mest populære applikationer.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies