Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Mobilbutikker rammer ny bundrekord

Mobilbutikker rammer ny bundrekord

Rekord-få mobilbutikker på den nye Firmatjek-liste.

Forbrugerstyrelsens sorte liste Firmatjek.dk viser, at mobilbranchen i marts 2009 kun er repræsenteret med fem telebutikker, hvor af de tre ikke længere eksisterer. Det er en ny bundrekord for branchen, som ellers har ligget stabilt med omkring ti butikker på listen.

I Teleankenævnet går det ellers lige modsat. 52 procent af de klagersager, der blev afgjort i 2008, handlede om mobiltelefoni. Det er 8 procentpoint flere end året forinden.

På Firmatjek.dk er en nykommer denne måned, Monatel ApS i Skive.

Årsagen er, at butikken ikke ville sende kunden en trykt dansk mobilmanual, men i stedet sendte en cd-rom.

Det koster nu Monatel 4.000 kroner i sagsomkostninger og 300 kroner plus renter til kunden, til dækning af udprintning af manualen.

Mobilforretninger på Firmatjek.dk

Her er listen over dem fra telebranchen, der pr. 18. marts 2009 var på Firmatjek.dk. Klik på firmanavnet for, at læse mere om den enkelte sag.

- Amager Telecom *
- First Class Communications ApS *
- Fonetastic ApS *
- Mobilboxen / MobilUnlock.dk *
- Monatel ApS, Skive

Stjernen markerer butikker, der enten ikke eksisterer mere, eller er under nedlukning.

Info: Listen kan have ændret sig efter afslutningen af denne artikel. Derfor bør du selv tjekke den dagsaktuelle liste på Firmatjek.dk

Læs også:
Du har ikke krav på original brugsanvisning
Klagestrømmen over mobilselskaberne tager til

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies