Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Mobildækning ved MTV Europe Music Award

Mobildækning ved MTV Europe Music Award

Publikum ved MTV Europe Music Award er sikret mobildækning. I hvert fald hvis man er kunde hos TDC, eller et af de selskaber TDC leverer net til.

Når tusindvis af unge på strømmer ind på Rådhuspladsen til MTV Europe Music Award 2006 bliver der, ud over musikken, også tryk på mobilen.

Erfaringsmæssigt bliver der ekstra tryk på mobiltelefonerne i form af flere samtaler, flere sms’er og mms’er.

For at sikre at publikum ikke oplever problemer med at bruge deres mobiltelefoner i forbindelse med MTV-showet, har TDC Mobil udvidet kapaciteten i sit mobilnet på og omkring Rådhuspladsen, så flere brugere end normalt kan ringe, sende sms’er og mms’er på samme tid.

Samtidig er det indendørs udstyr i Bella Center, hvor selve prisuddelingen finder sted, sat op til maksimal kapacitet.

TDC Mobils net håndterer, ud over TDC-kunderne, Telmores mobilkunder, en del af Debitels kunder samt flere andre mindre mobilselskabers kunder.

Kilde: TDC Mobil

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies