Mobile medarbejdere arbejder gratis

Ny undersøgelse viser en forhøjet arbejdsmoral blandt mobile medarbejdere, helt op imod 60 timer om ugen.

Mobile medarbejdere arbejder gratis

Har du fri med firmatelefonen i lommen? Eller modtager du firma-mail på din private telefon? Det er to af mulighederne for at arbejde mobilt, noget flere og flere medarbejdere gør – også når de har fri.

Det er en ny spørgeundersøgelse blandt 1.700 mobile medarbejdere i 1.100 firmaer, der har været med til at svare på spørgsmål omkring arbejdsvaner.

Her svarer næsten to tredjedele, at de arbejder mellem 50 og 60 timer om ugen, selv i weekenderne.

Det er dog ikke sundt at være så mobil overfor sin virksomhed, ifølge undersøgelsen bliver folk desperate efter en internetforbindelse.

Stigende stress

Med 88 procent der mener at forbindelse til internettet er ”lige så vigtigt eller næsten lige så vigtigt som rindende vand eller el” er det tydeligt at desperationen er stor.

58 procent af de adspurgte var frustreret over at deres virksomhed ikke havde applikationer der var optimeret til smartphones og tablets.

Selvom de adspurgte har mange timer og en stresset hverdag, og antallet af personer der vågner om natten på grund af stress er steget med 20 procent har, har 27 procent tænkt sig at købe en iPad inden for de næste seks måneder.

Otte procent svarer de vil købe en Samsung Galaxy tablet inden for samme tidsrum.