Mobile medarbejdere kan være skadelige for virksomhederne

Medarbejdere med mobile enheder udgør i en større grad en sikkerhedsrisiko for virksomhederne.

Mobile medarbejdere kan være skadelige for virksomhederne

Firmaer der tilbyder mobiltelefoner til medarbejderne, kan udgøre en reel sikkerhedsrisiko, det slår ny analyse fast.

Det er analysefirmaet IDC der har fortaget en undersøgelse blandt nordiske virksomheder, som viser mobilen i en større grad udgør en fare for virksomhederne. Det skriver Computerworld.dk.

Mobile enheder indeholder nemlig langt flere informationer om virksomhedens produkter, knowhow, samt andre værdifulde informationer end tidligere.

Når medarbejderne mister deres mobile enheder såsom smartphones og tablets, så udgør det en større sikkerhedsrisiko end tidligere viser analysen.

Derudover har IDC erfaret at hele 47 procent af de adspurgte virksomheder i nogen grad, og ni procent i højere grad har erfaring med medarbejderne der mister deres mobile enheder.

– ”Tidligere havde det ikke voldsom stor betydning, at en medarbejder mistede sin telefon, det kunne højst betyde, at billeder, opkaldsliste og sms-beskeder ville blive kompromitteret. Men i dag er der adgang til en helt anden type data, derfor bliver sikkerheden vigtigere,” siger it-analytiker Anders Elbak fra IDC Nordic.