Mobile sværd og fakler for 1.900 kroner

Forælrene til en 11-årige dreng fik en regning på 1.900 kroner for visuelle rollespils-objekter købt med mobilen.

Mobile sværd og fakler for 1.900 kroner

Mobiltelefonen er en gateway til indkøb af alverdens ting – også for 11-årige.

En dreng på samme alder fik således en regning på 1.900 kroner for køb af visuelle objekter til et rollespil. Det fortæller Politiken.

Drengens forbrug gik først op for forældrene, da regningen kom ind af døren, og denne form for overraskelser er ikke ukendte ifølge Forbrugerstyrelsen.

  – “Nettet er jo en naturlig del af børns hverdag, hvor de spiller, chatter og shopper. Men børnene er ikke nødvendigvis klar over, hvilke konsekvenser deres handlinger på nettet kan have. Og det er for eksempel meget nemt for børnene at lade sig friste af virtuelle tilbud”, fortæller Camilla Bruun Jakobsen i en pressemeddelse fra Forbrugerstyrelsen.

Det er ikke første gang, at Forbrugerstyrelsen oplever lignende tilfælde. Hjælp kan dog hentes på Forbrug.dk.