Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Mobile World Congress 2010: Sådan dækker vi verdens største mobilevent

Mobile World Congress 2010: Sådan dækker vi verdens største mobilevent

MWC: Med Mobilsiden.dk kommer du helt tæt på begivenhederne i Barcelona, hvor verdens største mobilevent afholdes. Læs her, hvordan du følger med...

Mobile World Congress 2010 (MWC) afholdes i Barcelona mellem den 15. og 18. februar, men allerede søndag den 14. februar tyvstartes med de første pressemøder hos Sony Ericsson og Samsung.

Mobilsiden.dk er naturligvis på pletten, og vi dækker hele eventen intenst. Som noget nyt i år åbner vi en særlig temaside, hvor alle nyhederne fra MWC er samlet.

Vi vil også benytte Facebook og Twitter til at varsle store nyheder, og til at melde, når vi går live fra et pressemøde.

Pressemøderne og liveblogs

Søndag aften fra klokken cirka 19 afholder Samsung og Sony Ericsson pressemøder, hvor der forventes produktlanceringer. Hvis det er teknisk muligt, åbner vi en LIVE-blog fra Sony Ericssons arrangement.

Alle nyheder fra begge pressemøder opdateres så hurtigt som det er muligt på Mobilsiden.dk

Mandag afholder Nokia pressekonference mellem klokken 11.30 og 12.30. Du kan læse om de forventede nye produkter, så snart vi har informationerne. Igen vil vi forsøge at åbne en LIVE-blog, hvor vi kan opdatere dig, mens det sker.

Microsoft står for underholdningen klokken 15 til 16, mandag. LIVE-blog åbner, hvis netforbindelserne tillader det.

Tirsdagens store begivenhed er HTC's pressemøde klokken 10.30. Så snart informationerne er frigivet, kan du læse dem på siden. LIVE-bloggen åbnes forhåbentlig også fra dette arrangement.

LIVE-blog betyder, at vi på en særlig chat i en artikel, kan skrive punkt for punkt, hvad vi oplever. På grund af de mange journalister, der er repræsenteret, kan netforbindelserne være yderst sparsomme. Vi forsøger, at få LIVE-dækningen sat op, ved de nævnte arrangementer.

LIVE giver desværre ikke mulighed for streaming af lyd og billede.

Varslinger af nyheder og begivenheder

På toppen af siden vil et særligt banner angive, når der enten er nye opdateringer på MWC-temasiden, eller aktuelle LIVE-begivenheder.

Vi vil også benytte vores Facebook-gruppe samt Twitter til at varsle dig om nyheder.

Blog fra Barcelona

Vi har også etableret en særlig blogside, som vi opdaterer med tekst, billeder og korte videoklip.

Her kan du følge med i, hvor vi er, og hvad vi laver. Så snart vi synes noget er relevant, så opdaterer vi denne blog. Det kan både være første indtryk af en ny mobil, en mening, forventning eller en stemningsrapport.

På vores blog er det næsten som at være der selv...

Nyhedsopdateringer

MWC er kendt for at være et sted, hvor alle gerne vil have opmærksomhed.

Udover de ting der her er nævnt, vil vi naturligvis også opdatere Mobilsiden.dk, samt vores MWC-side, med alle de seneste nyheder om stort og småt fra Mobile World Congress.

Nu er der kun tilbage at glæde sig - og ikke mindst håbe, at alt teknikken holder til begivenheden.

God fornøjelse

Lene Birkeslund og John G. Pedersen
- snart, reporting live fra Barcelona

Læs også:
 - Følg os på Twitter og Facebook

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

daniel 09-02-2010 09:39:25

Hvad med os som er i skole/arbejde? så kan vi jo ikke følge med i hvad der sker :-( ?

0 0
Mobilsiden.dk 09-02-2010 10:26:35

Hej Daniel.... Du har ret! Men så er det jo godt vi får vores specielle MWC-side, så du kan holde dig opdateret når du kommer hjem...

PS. Hvor vigtig er det der skole egentlig :-)

0 0
daniel 09-02-2010 18:59:24

Hmm... jeg kan ikke finde bloggen? kun for '09 :/

0 0
Mobilsiden.dk 09-02-2010 19:51:41

Det er fordi den omtalte MWC-side og blog-side, ikke er online endnu.

0 0
daniel 09-02-2010 19:56:36

Hmm lyder mærkeligt :b? synes det var kl 14 i formiddags det startede, eller er jeg forkert på den ;)?

0 0
Pia Kjærulff Eklund 10-02-2010 15:46:27

Afholdes mellem den 15- 18 februar - med tyvstart den 14 om aftenen - så ja det er lidt forkert..

0 0

Om brug af cookies