Mobile World Congress i tal

Verdens største mobilmesse, Mobile World Congress, er netop afsluttet for i år og der blev sat rekord i besøgende på messen.

Mobile World Congress i tal

Mobile World Congress er verdens største mobilmesse og mere end 72.000 mennesker besøgte Barcelona og messen i denne uge. Det oplyser GSMA, som står bag messen. Dette er en stigning på 8 procent i forhold til 2012, hvor mere end 67.000 personer deltog i eventen.

 – Sådan er Mobile World Congress

De besøgende kom fra mere end 200 lande og det der er specielt ved MWC er, at det er de rigtige deltagere, som er med ved arrangementet. Der er nemlig mange af beslutningstagerne, som er repræsenteret – hele 3.500 CEOs og 38.000 såkaldte C-Level chefer. Mobile World Congress dækkes af omkring 1.500 medier i 92 lande.

Fysisk var messen også flyttet og fandt sted på Fira Gran Via, hvor der var plads til mere end 1.700 udstillere på de 94.000 kvadratmeter, som udstillingsområdet er.

Mobile World Congress 2014 afholdes fra den 24. februar til og med den 27. februar.