Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Mobilen bliver brugt som betalingsmiddel

Mobilen bliver brugt som betalingsmiddel

Som den første bank i Danmark har Middelfart Sparekasse oprettet et mobilselskab. På sigt kommer danskerne til at bruge mobilen som betalingsmiddel.

Som den første bank i Danmark har Middelfart Sparekasse oprettet et mobilselskab.
Som den første bank i Danmark har Middelfart Sparekasse oprettet et mobilselskab.

I fremtiden vil vi ordne mange af vores bank-funktioner via mobiltelefonen. Den smøre har vi nu hørt på i flere år, men nu gør Middelfart Sparekasse rent faktisk noget ved det.

Som det første pengeinstitut i Danmark har banken nemlig oprettet et mobilselskab. Og begrundelsen for at oprette mobilselskabet Cosmobil er simpel.

»Vi er gået ind i dette, fordi danskerne på et eller andet tidspunkt kommer til at bruge mobilen som betalingsmiddel,« siger Jeppe Schyth Olsen, marketingchef i Middelfart Sparekasse til EPN.dk

I første omgang skal mobilselskabet bruges som et markedsføringsredskab over for kunderne. På sigt er målet dog langt større for Middelfart Sparekasse.

»Handler man for eksempel i Bilka og uventet falder over et godt tilbud på et fladskærms-tv, tror vi på, at fremtiden åbner for, at man kan taste en kode og aktivere en kredit på 25.000 kr,« siger Jeppe Schyth Olsen til EPN.dk.

Denne nyhed er leveret af ComON.dk - Daglige nyheder til it-professionelle

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies