Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Mobilen bliver dit Dankort - nu kommer NFC

Mobilen bliver dit Dankort - nu kommer NFC

Tegnebogen rykker ind i mobilen. Teleselskaberne i Danmark er enige om en fælles standard, der åbner for mobilbetaling med NFC.

Snart rykker blandt andet betalingskortene ind i mobiltelefonen. (Foto: Mobilsiden.dk)
Snart rykker blandt andet betalingskortene ind i mobiltelefonen. (Foto: Mobilsiden.dk)
Foto: Mobilsiden.dk

Den digitale tegnebog er på vej. Det betyder, at kontanter, sygesikringskort, benzinkort, rabatkort, nøgler til hotelværelset m.v. snart kan flytte ind i mobilen.

TDC, Telenor, Telia og 3 er enige om en fælles standard for håndtering af blandt andet betalinger via mobilen.

Kravet vil være, at mobilen har teknologigen NFC (Near Field Communication) indbygget.

Store visioner

Visionerne for "Dankortet i mobilen" er relativt store.

Teleselskaberne lægger op til, at alt fra kontanter over medlemskort til sygesikringskort, skal flytte ind i mobilen.

På længere sigt forventer man, at det bliver muligt automatisk at modtage garantibeviser på mobiltelefonen, når den f.eks. benyttes ved køb af møbler og elektronik.

SIM-kortet er nøglen

Som mobilbruger skal man ikke være nervøs for sikkerheden i forbindelse med betalingerne. Godkendelsen af ens personlige identitet vil nemlig ligge i SIM-kortet, som bliver omdrejningspunktet i den digitale tegnebog.

Det bliver muligt via mobilnettet at sende præcis de funktioner, som kunden skal bruge, som så lægges på SIM-kortet.

Man kan sige, at betalingskortet eller rabatkortet sendes elektronisk til SIM-kortet.

Kun få mobiler er klar

For at få teknikken til at spille kræver det som nævnt, at mobilen har NFC. Det er der indtil nu kun få mobiler som har.

Nokia har NFC i C7 og den kommende N9. Google Nexus S har også NFC. Sony Ericsson har netop indgået en aftale med en NFC-chip-producent som betyder, at der kommer Xperia-modeller med NFC.

Samsung Galaxy S II har i nogle lande NFC, men den version som sælges i Danmark, har ikke NFC indbygget.

Teleselskaberne forventer, at alle nye mobiltelefoner som kommer på markedet i efteråret, vil have NFC som standard.

Læs også:
- Opfølgning: Nokia rykker på mobilbetaling via NFC 

Web-TV: Hvad kan NFC bruges til

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Rene 29-06-2011 15:03:41

Så det er et nej til Johns spørgsmål Johnny?

0 0
johnny 29-06-2011 21:29:19

Rene, ja men nu er teksten også rettet så SGSII heller ikke står til at komme senere på året med NFC, så det har nok heller ikke været officelt

0 0
Mobilsiden.dk 30-06-2011 09:46:17

Hej Johnny

Samsung Galaxy S II med NFC kommer til Danmark senere på året. Det ER officielt.

http://www.mobilsiden.dk/nyheder/galaxy-s-ii-med-nfc-kommer-forst-til-efteraet,lid.16043/

0 0
johnny 29-06-2011 21:30:55

Js og så kan man så se i en anden artikel at den formodenligt kommer til sidst på året, men deter jo heller ikke en garanti

0 0
29-06-2011 22:09:54

Så er det kun Huawei U8650 (Sonic) der er officiel. :-)

0 0
johnny 26-06-2011 22:35:20

Tydeligt at se den er skrevet af John som fremhæver at Galaxy II kommer med en NFC model senere, men sandelig om ikke Sensation også kommer i en NFC version.

0 0
Mobilsiden.dk 26-06-2011 23:03:20

Tak for input Johnny... Jeg har personligt ikke hørt om en HTC Sensation med NFC. Er det noget du har noget officielt på?

0 0
johnny 27-06-2011 18:05:11

Hej John

hvis du googler "htc sensation nfc" så kommer der rigtig mange skriv om det"

0 0
Mobilsiden.dk 29-06-2011 17:41:59

Hej Johnny. Jeg har undersøgt sagen. Og der er ikke noget officiel på en HTC Sensation med NFC, desværre. Men vi har da lov at håbe, at den kommer på et tidspunkt :)

0 0
27-06-2011 08:11:52

Arh... nu tror jeg ikke at du skal være så hård ved John. Du vidste helt sikkert heller ikke noget om Huawei U8650- ;-)

Man kan ikke vide alt.

0 0
BSG 26-06-2011 19:23:19

Det kan også være, at din bliver til en terminal, uden dankort :)

0 0
Bo 26-06-2011 19:17:51

Så er man godt nok på den efterhånden, hvis ens telefon bliver stjålet.
Det er selvfølgelig smart med NFC til betaling, men spørgsmålet er om det er så meget nemmere end at hive et dankort frem, og om det er smart at samle alle sine æg i én kurv.

0 0
Rene 26-06-2011 15:17:56

De kan være nok så enige så længe der ikke er nok steder der udbyder det er det jo ligemeget.

0 0
Katron 26-06-2011 10:44:48

Hvis det er teleselskaberne i danmark der skal stå for administrationen, så tør jeg kun gisne om priserne for en betaling via NFC..

0 0
23-06-2011 12:58:31

Huawei U8650 også kaldet Huawei Sonic har også NFC.
Mener den kan findes til ca. 1.200 Dkr.

0 0
Mads Fich 23-06-2011 13:09:19

godt at se du gør dit arbejde lars :D

0 0
23-06-2011 13:42:15

Tak Mads. :-)

0 0
Enur 23-06-2011 10:18:48

Er der rygter om, hvornår Galaxy S2 kommer til Danmark med NFC?

0 0
23-06-2011 13:17:36

Jeg menes det blev udmeldt af mobilsiden, at det kommer til efteråret

0 0

Om brug af cookies