Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Mobilen - den nye walkie-talkie?

Mobilen - den nye walkie-talkie?

Med funktionen – ”push to talk” – kan mobilen bruges som en walkie-talkie. I USA er denne funktion allerede blevet en stor succes, hvor man overalt kan opleve folk kommunikere via walkie-talkien mobilen.

Med funktionen – ”push to talk” – kan mobilen bruges som en walkie-talkie. I USA er denne funktion allerede blevet en stor succes.
Med funktionen – ”push to talk” – kan mobilen bruges som en walkie-talkie. I USA er denne funktion allerede blevet en stor succes.

Udfra en kontaktliste – som kendes fra eksempelvis Messenger – vælges, hvem man ønsker at snakke med. Herefter trykkes på telefonens ”Push to talk”-knap, som holdes inde, mens man taler. Herefter afventer man svar fra kontaktpersonen, som ikke behøver gøre noget for at modtage ”opkaldet”. Funktionen findes allerede i flere af Nokias og Motorolas nyere modeller.

”Push to talk” er endnu ikke blevet lanceret i Danmark, da flere teleselskabers undersøgelser viser, at der endnu ikke er et marked for den type kommunikation.

I Sverige har denne funktion været tilgængelig igennem de sidste to år ved teleselskaberne 3 og Telenor, dog uden videre succes.

”Push to talk” – har den en fremtid i Danmark?

Telia har testet ”Push to talk” i flere europæiske lande, men efterspørgslen er endnu for lav til, at de vil udbyde funktionen i Danmark. Samme melding lyder fra TDC, som desuden påpeger, at kvaliteten i forbindelsen i Danmark endnu ikke er god nok.

Nokias Sales Manager Andreas Lundin er overbevist om, at funktionen nok skal slå igennem i Europa. Blandt andet mener han, at ”Push to talk” vil afløse SMS og Messenger, ”men det tager altid lidt tid, før noget nyt slår igennem”.

En årsag til at ”Push to talk” allerede er et hit i USA er formentlig, at det er billigere end at ringe op og modtageren betaler opkaldet.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies