Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Mobilen, fastnet og bredbånd smelter sammen

Mobilen, fastnet og bredbånd smelter sammen

Verdensnyhed i Dannmark. Mobilen er centrum i en sammensmeltning mellem mobilsamtaler, fastnet og samtaler via trådløst netværk. Telia lover kontante fordele til kunderne og en mere fleksibel hverdag.

Tal i mobilen i dit hjem til meget lav pris. Skal du et smut ud i byen og forlader hjemmet, skifter mobilen selv netværk – men det skal du slet ikke tænke på. Et lille diskret bip indikerer dog skiftet – og dermed også skiftet til en anden samtaletakst. Det er grundsubstansen i Telia nyeste produkt, ”Home Free”, der i dag blev lanceret.

Således kan man nu droppe fastnet-abonnementet men beholde fastnetnummeret. Alene på den konto fås en stor besparelse. En gennemsnitsfamilie vil kunne spare 3.000 til 4.500 kroner på telefoni om året, lover Telia.

Kun Telia kunder får fuld glæde

Skal du have fuld glæde af ”Home Free”, kræver det at alle i familien er Telia-kunder. Er man det, er der til gengæld store økonomiske fordele og hente. F.eks. kan der tales gratis mellem husstandens mobiltelefoner. Er du hjemme, kan der ringes gratis til alle fastnetnumre i Danmark.

Abonnementet ”Telia Home Free Familie” koster 189 kroner om måneden. Det dækker op til fem telefoner. Er der kun to personer i husstanden kan man nøjes med ”Telia Home Free Par” til 149 kroner om måneden.

Det er dog endnu uklart hvad de præcise takster for opkald er.

Løsningen kan bestilles fra 1. september, men leveringen kan først ske fra november.

Kun én telefon

For at kunne få fuld glæde af Telias nyeste produkt kræver det en telefon med såkaldt UMA-teknologi. Det kedelig er, at der lige nu kun er en telefon på markedet - Samsung P200. Telia regner dog med, at der senere vil komme flere telefoner i sortimente - blandt andet Nokia 6136.

UMA – her er forklaringen

UMA står for Unlicensed Mobile Access og er en ny teknologi, der tillader mobilen at skifte uproblematisk mellem almindelige mobilnet og opkald på den trådløse bredbåndsforbindelse.

En UMA-mobil anvender automatisk en tilgængelig trådløs internetopkobling til at foretage opkald. Bevæger brugeren sig uden for netværkets rækkevidde, stiller telefonen selv om og fungerer nu som en almindelig mobiltelefon. Dette skift sker uden samtalen forstyrres.

Læs mere...

Mobil IP, klik her!

Mobilsiden.dks omtale af Samsung P200, klik her

Mobilsiden.dks omtale af Nokia 6136, klik her

Teknologien bag Telias produkt, klik her

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies