Mobilen kan blive lader-fri med solceller

Solceller i skærmen på din smartphone kan gøre opladeren overflødig i fremtiden.

Mobilen kan blive lader-fri med solceller

Et amerikansk universitet har udviklet en energikilde, som næsten er usynlig. I fremtiden er dyre solcelle-løsninger ikke nødvendige, i stedet kan husets vinduer erstattes med vinduer af solceller lavet af gennemsigtigt materiale. Det skriver Politiken.dk.

Hvis det står til forskere på University of California (UCLA) og fra California Nanosystems Institute, kan din smartphones skærm samtidig lade dens batteri.

Gennemsigtige solceller er ikke noget nyt, sidste år kom 3M med en gennemsigtig film til at klistre på vinduet,  og dermed omdanne dette til en solcelle. De nye solceller er dog langt mere gennemsigtige.

UCLA-solcellerne er 66 procent gennemsigtige, hvilket vil egne sig godt til de kontorbygninger der er i glas og stål, og i forvejen har tonede ruder.

Teknikken kan bruges i smartphones

Det videnskabelige tidsskrift ACS Nano har beskrevet, at med 66 procents gennemsigtighed vil solcellerne kunne bruges i det glas, som sidder foran på de smartphones mange af os render rundt med.

Dermed vil smartphonens skærm kunne ”samle energien op” fra solen.

Den største nyhed er næsten kostprisen på solcellerne og at disse nu produceres i hårdført glasagtig plastik. Det er specielt produktionsomkostningerne, der tidligere har været en stor hindring for udbredelsen af gennemsigtige solceller.

Hvis du vil vide mere, så kan du læse artiklen fra ACS Nano her.

Fortællingen går videre

Fortællingen slutter ikke her. mobilsiden valgte at gå videre med sagen. 23/7/2012 var der nyt om emnet i en artikel omkring Kong Carl Gustaf klar med iPhone applikation – Du kan læse den her. Få også seneste nyt om temaet her.