Mobilen kan oplades uden stikkontakt

Batteriproducenten Varta har lavet en transportabel strømforsyning, der kan oplade ens mobil eller mp3-afspiller, når man er langt fra en stikkontakt.

Mobilen kan oplades uden stikkontakt

Der dukker flere og flere transportable strømforsyninger op, som kan oplade mobiltelefonen eller mp3-afspilleren, selv om man ikke har en stikkontakt inden for rækkevidde. Den seneste i rækken er den såkaldte V-Man Power Pack fra batteriproducenten Varta.

V-Man Power Pack indeholder et batteri på 1.800 mAh, som ifølge producenten selv kan oplade to helt flade mobiltelefoner eller helt op til 10 mp3-afspillere. En opladning skulle efter sigende ske i løbet af en til to timer.

Selve den transportable strømforsyning kan man lade op på to måder: Via en stikkontakt eller ved at forbinde det medfølgende USB-kabel til en computer. Pakken indeholder ligeledes et adapter sæt, der består af syv forskellige stik til diverse mobile enheder.

V-Man Power Pack har en vejledende udsalgspris på 399 kr.

Sidste tilføjelse til sagen

Siden redaktionen kørte denne nyhed er der kommer nyt i sagen. mobilsiden fandt det relevant at følge op på temaet. d. 5/1/2010 dykkede vi igen ned i emnet med en artikel med temaet Danskerne elsker Nokia, men Apple og HTC blev vinderneKlik her for den efterfølgende artikel.. Sidste ord er ikke skrevet. Se de seneste nyheder her.