Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Mobilen som føler sig stjålet

Mobilen som føler sig stjålet

Japanske NTT DoCoMo har netop lanceret Panasonic P903i som har indbygget tyverisikring. Den leveres med en ID-enhed som brugeren skal bære på sig, hvis telefonen kommer udenfor rækkevidde, bliver den ubrugelig.

For et par dage siden lancerede japanske NTT DoCoMo et væld af telefoner, en af disse var Panasonic P903i. Egentlig er telefonen i sig selv ikke så pokkers interessant, eftersom vi nok aldrig vil se den på det europæiske marked, men med telefonen er der udviklet en ny form for tyverisikring.

Telefonen leveres med en trådløs ID-enhed som brugeren skal have på sig for at kunne benytte telefonen. Hvis telefonen kommer udenfor en bestemt rækkevidde fra denne ID-enhed, låser den simpelthen sig selv og bliver ubrugelig.

ID-enheden skulle være så lille at man skulle kunne have den i sin pung.

Umiddelbart virker det jo som en udmærket sikkerhedsfunktion, såfremt man ikke smider ID-enheden væk.

Telefonen har desuden mulighed for at genkende din stemme og aflæse dit fingeraftryk.

Med de informationer som indtil videre er tilgængelige, er det lidt svært at vurdere denne nye teknologi. En af de væsentlige spørgsmål er jo hvor lang rækkevidde denne ID enhed har. Hvis det antages at ID-enheden ligger i ens pung, så skal det jo for eksempel være muligt at bruge telefonen i den anden ende af ens hus selv om pungen ligger på kontoret eller lignende.

Dertil kan man spørge sig selv hvad man gør hvis man glemmer sin pung i et tog eller en bus - så står man ikke bare uden penge, men også uden telefon.

Men det lader til at være et spændende tiltag da tyveri af mobiltelefoner efterhånden er et ret stort problem i mange lande.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies