Mobilen står for flest søgninger på flyrejser

Mobiltelefonen tages ofte i brug når rejselysten skal stilles og bruges nu mere end computeren når der skal søges efter rejser.

Mobilen står for flest søgninger på flyrejser

At rejse er at leve, sådan skrev H. C. Andersen engang…og det ser ud til, at mobiltelefonen tages i brug når det kommer til at udleve ens rejselyst.

Nye tal fra Europas førende rejsesøgemaskine, britiske Skyscanner, viser at søgninger på flyrejser via applikationer nu for første gang overgår søgninger på hjemmesider.

Alene i Danmark er trafikken på Skyscanners mobile applikation steget med 380 procent fra februar måned 2011 og frem til februar måned 2013, og i januar i år overgik antallet af besøg på Skyscanners mobile applikationer for første gang antallet af besøg på den danske hjemmeside.

Årets mest travle booking-weekend var i januar måned og her var Skyscanners applikation den mest populære rejse-applikation i mere end 100 lande, deriblandt USA.

Tallene viser ligeledes, at langt de fleste søger efter rejser søndag aften klokken 21, og rigtig mange booker rejsen i frokostpausen om mandagen – dette er billede gør sig ikke alene gældende i Danmark, men i hele verden.