Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Mobilen stopper netbanktyve

Mobilen stopper netbanktyve

Netbanktyve bekæmpes med mobiltelefonen. Metoden betegnes som "stensikker", da den forhindrer tyve i at lænse ens bankkonto.

Foretages pludselig en transaktion på din bankkonto der er 'mystisk' i forhold til din normale adfærd, sender banken en sms. Kun ved at bekræfte på netbanken med en engangskode, kan overførslen gennemføres.

Tiltaget kommer fra Nordea.
"Det kan være en overførsel, som kunden ikke plejer at foretage. Eksempelvis 50.000 kr. til Rusland", siger Martin Andersen der er netbankchef i Nordea til Ritzau.

Fremgangsmåden spænder effektivt ben for hackere og andre netbanktyve, da de ingen vegne når uden engangskoden der er sendt til kundens mobiltelefon. Ingen kode - ingen penge.

Allerede inden sommerferien er Nordeas 800.000 netbankkunder, beskyttet af den nye antihacker-service.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies