MobilePay har rundet 200.000 downloads

Danske Banks nye betalingsapp er et hit. På blot seks uger har 200.000 downloadet den nye app og overført et to-cifret millionbeløb.

MobilePay har rundet 200.000 downloads

Danske Banks nye betalingsapplikation til smartphonen er blevet populære hos danskerne. Ikke alene har mere end 200.000 downloadet applikationen på blot seks uger, men danskerne har også taget den til sig – der er overført 23 millioner kroner de seks uger.

 – MobilePay – Fremtidens betalingsmiddel?

Og beløbet stiger dagligt med cirka 1.000.000 kroner, det betyder også at brugerne i gennemsnit overfører 140 kroner per gang.

 – ”Vi har netop rundet 200.000 downloads og hver dag kommer over 3.000 flere til. Det overgår klart vores forventninger og viser, at danskerne er meget hurtige til at tage nye digitale løsninger til sig,” siger Jesper Nielsen, chef for forretningsudvikling i Danske Bank Personal Banking.

MobilePay er skabt som et smart alternativ til kontanter, der gør det ligeså nemt at overføre små beløb (max. 500 kroner) som det er at sende en SMS-besked.

Halvdelen af de, som har downloadet applikationen, er Danske Bank kunder, men den anden halvdel er kunder i en anden bank.

Danske Bank kan også se, at det er folk i alle aldre der benytter mobilen.

 – ”Vores ældste bruger er 93 år, så det er altså ikke kun de unge, som er med i front, når det drejer sig om at bruge mobilen som pung,” siger Jesper Nielsen. 

Danske Bank er ikke alene med sådan en løsning. En række banker, Nordea, Arbejdernes Landsbank, Spar Nord Bank, Sydbank, Jyske Bank og Lokale Pengeinstitutter, er gået sammen og har lavet en lignende løsning, der hedder Swipp.

 – Swipp er en ny MobilePay konkurrent

Du kan se flere sjove facts om Mobile Pay her, hvor de blandt andet opdaterer med hvor mange gange applikationen er downloadet, hvem der downloader den, hvor i landet den downloades og bruges, samt hvilke enheder der downloader. Pt. er 7,7 ud af 10 downloads på en iPhone og kun 2,3 ud af 10 på en Android telefon.

Læs også:
 – John G.: NFC overhales inden om – Apple kan tage over
 – MobilePay er downloadet 100.000 gange

MobilePay applikation mobilbetaling
MobilePay kan bruges til at splitte regningen efter et cafébesøg (Foto: Danske Bank)
Mobilepay applikation
Eksempel på fakta omkring MobilePay.