Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   MobilePay kommer til forretningerne

MobilePay kommer til forretningerne

MobilePay er i rivende udvikling og kommer nu også til butikker så kunderne kan betale med smartphonen

Se efter denne sticker næste gang du handler
Se efter denne sticker næste gang du handler

Uden at der skal gå Kjøbenhavneri i Mobilsiden, så er der i hovedstaden i denne uge ”Dining Week”, hvor restauranter lokker med billige måltider. Er du samtidig Mobile Pay bruger, så vil du vide at app’en er en behagelig måde at dele regningen mellem venner efter et restaurantbesøg.

Men Danske Bank som står bag MobilePay stopper ikke her, de introducerer nu ”MobilePay Business” der gør at virksomheder med et CVR nummer kan bruges MobilePay Business som betalingsmiddel.

Det er samme app som vi forbrugere har, men man kan efter oprettelse i Danske Bank få adgang til et modul hvor man kan administrere MobilePay Business. Man behøver ikke være kunde i Danske Bank for at bruge MobilePay Business, men virksomheden skal dog være oprettet som kunde til MobilePay Business.

Der er dog nogle begrænsninger, da det skal være en fysisk handel. MP Business kan altså ikke bruges til abonnementer eller internethandel. Det maksimale beløb der kan overføres, er stadigt de nuværende 1.500,- kr.

Er du erhvervsdrivende og vil læse mere, kan du finde flere informationer her.

Sådan ser beskrivelsen af MobilePay opdateringen ud til Windows Phone. Opdateringen gør at appen kan se forretninger i nærheden
Sådan ser beskrivelsen af MobilePay opdateringen ud til Windows Phone. Opdateringen gør at appen kan se forretninger i nærheden

Opdatering til forbrugere

Til os forbrugere kan jeg nævne at der i vores app nu er mulighed for at se virksomhederne ved hjælp af geolokation. Så husk at opdatere din MobilePay app. Opdateringen gør at appen kan se forretninger i nærheden.

Hvis du går ind under ”send” og ”vælg modtager” vil du under ”nærmeste” i fremover kunne se butikker som er i nærheden, forudsat er de er tilmeldt MobilePay Business.

God betalingslyst.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies