MobilePay misbruges af svindlere

Betalingsappen MobilePay er nem og brugervenlig, og det synes svindlerne også, som misbruger appen i højere grad.

MobilePay misbruges af svindlere

Den populære app til betaling af penge fra Danske Bank, MobilePay, er ganske simpel at bruge. Opret dig med dine kontooplysninger og telefonnummer, og så er du i gang.

Lige så nemt er det for svindlere, som slipper for at bekræfte overførslerne med NemID eller CPR-nummer som med en traditionel bankoverførsel.

Læs også: Bankerne opruster: Swipp køber Paii

Det udnytter svindlere til at registrere stjålne kort eller kortoplysninger og derved foretage daglige overførsler på op til 2000 kroner, som Danske Bank har sat begrænsningen til.

Svindelnummeret har ført til 440 anmeldelser fra 2013 til 2014, hvor der i denne uge er faldet dom i to ud af otte sager i Retten i Odense. Dommene lyder heraf på mellem 20 og 30 dages betinget fængsel, skriver finans.dk.

Danske Bank indfører tilknytning med CPR-nummer

Antallet af disse sager kan meget vel styrtdykke snart. Danske Bank oplyser, at de den fra 7. maj kræver dit CPR-nummer som en del af oprettelsen på Mobilepay.

Læs også: Danskerne får mere kortfri betaling

Du kan dermed ikke foretage svindelnummeret, medmindre du identificerer dig selv i Mobilepay. Mark Wraa-Hansen, chef for Mobilepay-divisionen i Danske Bank, siger:

”Misbrug i relation til MobilePay skyldes stjålne kort eller stjålne kortoplysninger, hvor MobilePay kan være en af kanalerne til svindel. Misbrug af MobilePay er promiller af, hvad man generelt ser på dankort og andre betalingskort”.

I den konkurrerende app fra landets andre danske banker, Swipp, skal du bruge NemID under oprettelsen. Det har også medført, at de endnu ikke har oplevet nogle lignende sager.