Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Mobilernes antennekvalitet bør fremgå tydeligt

Mobilernes antennekvalitet bør fremgå tydeligt

Der skal indføres en mærkning af mobiler, som kan kaste lys over telefonernes antenne-præstationer, lyder kravet fra Erhvervsstyrelsen og flere europæiske telemyndigheder.

Når du køber en ny mobil, bliver du ikke oplyst om kvaliteten af telefonens antenne. Derfor er det heller ikke let at sammenligne med andre modeller.

Det vil Erhvervsstyrelsen lave om på, skriver Ritzau.

I samarbejde med en flere europæiske telemyndigheder er en opfordring om at indføre en mærkningsordning af mobiltelefoner og deres antenner blevet sendt af sted til EU-Kommissionen.

- "Med en god antenne i mobiltelefonen kan man modtage signaler dobbelt så langt væk fra en sendemast som med en dårlig mobilantenne. Derfor er det væsentligt, at kunder kan tage stilling til en mobiltelefons modtageegenskaber, inden de foretager et køb," siger Finn Petersen, vicedirektør i Erhvervsstyrelsen, ifølge Ritzau.

Han håber, at opbakningen fra telemyndighederne i Norge, Sverige, Finland, Island, Estland, Letland og Litauen kan overbevise EU-kommisionen om nødvendigheden af en mærkningsordning.

- "Jo flere, der presser på, jo større chance er der for, at kommissionen ser lyset," tilføjer Finn Petersen.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Trentors 30-05-2013 09:33:20

Verden bliver sgu da dummere og dummere!

Den seneste test viser at nogen telefoner klarer sig godt på GSM1800, nogen på GSM900, nogen på LTE-frekvenserne osv. osv. Hvordan vil man mærke dette. Skal der kun fokuseres på tale? GSM900? Hvad hvis man bor ved GSM1800-master? Jeg har haft fint taledækning på alle mine mobiler men skal antennen nu unødvendigt forbedres til dette så der sættes mindre fokus på f.eks. LTE hvor der er stor plads til forbedring?

Og hvad med SAR-værdien? Er vi villige til at øge den trods den positive udvikling (den er blevet markant lavere år efter år) bare for få procent-dele af befolkningen som principelt bare kunne skifte mobil-selskab så de fik et med en mast i nærheden?

Tror folk virkelig det er så enkelt?

0 0
31-05-2013 09:22:40

Ja det er jo nemt nok. Antenne teknologi er jo en simpel størrelse der kan sammenlignes med økologiske gulerødder :-) Jeg vil nu også hellere have dårligt signal på Lars tyndskids mark, end at få ristet knolden......

0 0
Trentors 31-05-2013 09:52:39

Hehe netop. De fleste kunne simpelt løse deres antenneproblemer ved at skifte mobilselskab.

Men med sammenlægningen med Telia og Telenors netværk og et evt. salg af 3 så ender vi muligvis med to store netværk i Danmark som samlet set dækker bedre end de 4 netværk i dag. Og det vil gøre en forskel så vi ikke behøver hoved-ristning ;-)

0 0
Anders W 30-05-2013 08:59:02

Hvorfor man ikke har gjort det for år tilbage er mig en gåde!

0 0
Daniel Tyrrestrup Paulsen 30-05-2013 07:36:22

Jeg giver Erhvervsstyrelsen fuldstændig ret!
Det bør fremstå med STORT, så det er man ved hvad man har med at gøre! Ikke bare til fordel for private, men også erhvervsfolk, som mange gange kører rundt til kunder, men ofte mister signalet!

0 0

Om brug af cookies