Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Mobilforbud i skolerne virker ikke

Mobilforbud i skolerne virker ikke

Hver tredje skole på Fyn har forbudt deres elever at have mobilen tændt i skoletiden. Men forbud kan ikke holde eleverne fra mobilen. De ringer og SMS’er både i timerne og frikvartererne.

Forbud afholder ikke eleverne fra mobilen i skoletiden. De ringer og SMS’er både i timerne og frikvartererne.
Forbud afholder ikke eleverne fra mobilen i skoletiden. De ringer og SMS’er både i timerne og frikvartererne.

Ikke ti vilde heste kan holde de unge væk fra deres mobiler. Det oplever de fynske skoler, der til trods for forbud, oplever, at eleverne bruger deres mobiler flittigt såvel i frikvartererne som i timerne.

Hver tredje fynske skole har forsøgt sig med forbud, fordi de har oplevet, at mobilen har været meget forstyrrende i timerne:

”Vi oplevede, at det forstyrrede i undervisningen, da de første elever begyndte at have mobiltelefoner med. Derfor indførte vi reglen. Sådan fortæller Klaus Andreassen, der er inspektør på Vestre Skole i Middelfart, til TV 2/FYN.

Ifølge ham er det alle elever fra femte klasse og op, der har mobiltelefon. Og sådan ser det også ud på de andre fynske skoler. Det er nyt, at så mange – også af de yngre elever – der har mobiltelefoner. For bare fem år siden var mobiltelefonerne langt mindre udbredte blandt eleverne, lyder vurderingen fra Klaus Andreassen.

Forbudet mod tændte mobiltelefoner i skoletiden begrunder skoleinspektøren med, at det kan stresse de unge at vente på en vigtig besked i skoletiden.

Forbud dur ikke - find det positive i udviklingen

Ifølge direktøren fra telefonselskabernes brancheforening Telekommunikationsindustrien, Ib Tolstrup, begår skolerne en fejl, når de vælger at forbyde de unge af bruge deres mobiler i fritiden. Det virker ikke, mener han.

Hans vurdering er, at mobilen er kommet for at blive. Derfor mener han ikke, det giver mening at forbyde dem. I stedet består udfordringen i at finde ud af, hvordan man kan bruge udviklingen positivt.

Det er netop hvad man har forsøgt på Fænøsund Friskole. Her har man også prøvet med forbud. Men ligesom på Vestre Skole oplevede man, at eleverne alligevel brugte deres telefoner i smug. Derfor har man nu ophævet forbudet til fordel for en løsning, hvor man forsøger at lære eleverne om ansvarlighed.

Skolen har nu besluttet, at alle de største elever må have deres mobiltelefoner tændt hele dagen. Begrundelsen er, at de skal lære, hvordan man i sociale sammenhænge administrerer at have mobilen på sig.

”Ude i det virkelige liv er mobiltelefoner tilladt. Eleverne skal lære hvordan de bruger dem under ansvar”, lyder argumentet fra skoleleder Stig Mikkelsen.

Det skal dog nævnes, at Friskolen har taget sine forholdsregler, så en elev kan få inddraget sin mobiltelefon, hvis han ikke følger reglerne for god adfærd med mobilen, som er vedtaget på skolen.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies