Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Mobiljul: Her er julens mobilhits

Mobiljul: Her er julens mobilhits

Julen nærmer sig, og det samme gør juleindkøbene. Mobilsiden.dk har spurgt de fire største producenter, hvilke modeller de satser på som årets julegave-hits anno 2006.

Nokias jul står i livsstilens tegn

I den eksklusive ende af barometeret satser Nokia på 8800 Sirocco Edition som en af julens store favoritter. Modellen er en rigtig feinschmecker-telefon med et to megapixel kamera, FM-radio og musikafspiller som sine vigtigste kendetegn. Sirocco er den ultimative, men også meget dyre, julegave til alle designglade mænd og kvinder.

De seneste tre modeller i Nokias L’amour-serie har netop ramt de danske butikker. Og skal man tro producenten, bliver også disse livsstilstelefoner et sikkert julegave-hit til de modeinteresserede. Modellerne ligger prismæssigt på forskellige niveauer afhængigt af hvor mange funktioner, en model kan byde på.

Som det sikre julegave-hit, som ligger i den billigere ende af mobil-skalaen, fremhæver Nokia 5300. Modellen er en dedikeret musiktelefon med et fikst slider-design, som har musikelskende teenagere som sin primære målgruppe.

Til sportsfreaks kan anbefales den hårdføre 5500 Sport, som byder på træningsprogrammer, kalorie- og kilometertæller. Med den skulle der være god mulighed for at arbejde alle julegodterne af i det nye år.

Hvad giver man forretningskvinden, der har næsten alt? Prøv med en multimedie-mobil som Nokia N73, der i anledning af julen kommer i en lækker rød. Til businessmanden anbefales modellen i en klassisk sølv-farvet eller en ny, sort udgave.

Motorola sætter design på dagsordenen

Hos Motorola er man ikke i tvivl om, at den nye MOTOKRZR med det slanke look i magnesium og pudset krom bliver en rigtig jule-sællert.

Indsholdssiden, der byder på et to megapixel kamera, musikafspiller og mulighed for hukommelsesudvidelse op til 1 GB, er KRZR et ”must have” til dem, som kan lide, at design og funktioner går hånd i hånd.

Man skal heller ikke blive overrasket, hvis familien har valgt at overraske med en RIZR juleaften. Funktionsmæssigt minder modellen en del om KRZR, men klappen er på RIZR erstattet af en smart slider. Prismæssigt er RIZR lidt billigere end KRZR.

En jul med glad musik fra Sony Ericsson

Hvad er en jul uden glad musik? Ikke overraskende satser Sony Ericsson på Walkman-brandet i julen 2006.

Der er mange musikglade unge, som bliver ellevilde, hvis walkmantelefonen W850i med slider-design kommer til syne, når gavepapiret er flået af. Telefonen er en dedikeret musiktelefon, der blandt andet byder på det geniale program TrackID, som kan genkende musikken, du hører. På få sekunder finder den frem til titel, kunstner og album på det ønskede nummer.

Der er også julegodter til de sports-glade danskere. W710i er en dedikeret sportsmobil i walkmanserien, som byder på træningsprogrammer samt kalorie- og kilometertæller. Og så er man naturligvis garanteret god musik på løbeturen.

Samsungs jul har kant

Samsungs X830 med det særprægede design bliver uden tvivl et af julens stjerneskud. Når telefonen er lukket ligner den en fed Mp3-afspiller, men skydes den åben, kommer telefontasterne til syne.

Modellen ligger i den dyrere ende af prisskalaen - men så får man også 1 GB intern hukommelse og et kamera med 1,3 megapixel med i købet.

Man kunne selvfølgelig også skrive verdens smalleste mobiltelefon på ønskelisten i år. X820 er kun 6,9 millimeter tyk, og så er den prismæssigt en såkaldt mellemklassemobil. X820 udmærker sig desuden ved at kunne tage billeder med en opløsning på to megapixel – og så kan den tilsluttes både fjernsynet og stereoanlægget.

Hos Samsung er man overbeviste om, at klassikeren D900 kommer til at pryde mange forhandleres julevinduer i år. Telefonen har tre megapixel kamera, musikafspiller og et kompakt design med slider som sine vigtigste kendetegn.

I den billigere ende af prisskalaen satser Samsung på E370 som et af årets julehits. Med sin lille fikse størrelse og de afrundede former vil E370 være et hit til de designbevidste. E370 kommer i farverne sort og rød og funktionsmæssigt har modellen blandt andet 1,3 megapixel kamera, musikafspiller, bluetooth og EDGE.

Hør radioindslag om emnet

Hør lydindslagHør radioindslag om emnet fra HIT FM, klik her!

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies