Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Mobilkøbere ikke bundet efter 6 måneder

Mobilkøbere ikke bundet efter 6 måneder

Gennemskueligheden i afdragsordningerne er ikke god nok. Kunderne er kun bundet til teleselskab i 6 måneder.

Har du købt en smartphone med en afdragsordning på 24 måneder, så er du stadigvæk kun bundet til teleselskabet i de første seks måneder, dermed kan du altså skifte til et andet selskab efter det første halve år – selvom du afbetaler telefonen de næste 18 måneder.

Alt for mange mobilkøbere tror først, at de kan skifte teleselskab når de har betalt helt af på den nye mobiltelefon. Men nu har Forbrugerombudsmanden givet dem kritik, og teleselskaberne gør nu reklamerne mere tydelige.

Danskerne snydes af afbetaling på mobiler

Telebranchens organisation, Telekommunikationsindustrien i Danmark (TI), går nu også ud og kræver tydeligere synliggørelse på prisskiltene i butikkerne, annoncer og lignende.

 - ”Forbrugerne skal have klar besked om, hvad der er abonnement, og hvad der er afbetaling på telefonen, og det skal stå klart for forbrugeren, hvad bindingsperioden er,” siger Jakob Willer, direktør i TI.

Det betyder, at teleselskaberne fremover i deres markedsføring af afdragsordninger skal gøre det klart for kunderne præcis hvad de betaler for, og dermed også hvornår de ikke længere er bundet til teleselskabet.

De nye retningslinier lyder, at opdelingen af pris for abonnement og telefon skal være tydelig.

Derfor er tilskud til mobiler forsvundet

I Danmark må teleselskaberne højst binde kunderne til deres mobilabonnement i seks måneder, hvilket er mindre end i nogen andre nordiske lande hvor det er tilladt at binde kunderne til mobilabonnementet i op til 24 måneder.

Med de kun seks måneder er det også vanskeligt for de danske teleselskaber, at tjene pengene hjem på kunderne hvis også der skal være tilskud til mobiltelefonen. Det har derfor betydet, at tilskuddene til mobiler fra teleselskaberne er forsvundet over de seneste halvandet år.

I stedet er muligheden for afdragsordninger så kommet, hvilket også betyder, at på 24 måneder er prisen på de nye topmodeller ikke meget dyrere om måneden end de ellers lidt billigere.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies