Mobilkøbet bliver udsat

Salget af mobiltelefoner falder, viser tal fra IDC.

Mobilkøbet bliver udsat

Finanskrisen mærkes mere og mere. Nu kan den vesteuropæiske mobilindustri for alvor mærke følgerne af den globale finanskrise, skriver Computerworld.

I årets tredje kvartal faldt salget af mobiltelefoner med otte procent i forhold til tilsvarende kvartal i 2007.

Salget af smartphones er derimod steget med 58 procent i tredje kvartal i år sammenlignet med samme periode sidste år. Dette skyldes blandt andet lanceringen af iPhone, som udkom i 15 europæiske lande i juli måned.

Nokia er stadigvæk markedets førende mobilproducent med en andel på næsten 35 procent, men de mister dog terræn til Samsung, der nu har godt 28 procent af markedet. Med 15 procent følger Sony Ericsson efter på en tredje plads.

Tallene stammer fra analysehuset IDC.