Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Mobilladere med nye muligheder fra Sony Ericsson

Mobilladere med nye muligheder fra Sony Ericsson

Sony Ericsson er ude med to nye opladere til mobiltelefoner. Udover nem opladning tilbyder produkterne en række andre muligheder.

De fleste mobilopladere ligner hinanden: De er sorte med en lang (og nogle gange irriterende) ledning. Eftersom mobilproducenterne er forholdsvis opfindsomme, når det handler om at udvikle smarte og moderne telefoner, kan det give anledning til undren, at opladerne stort set stadig ser ud, som da mobilbølgen startede.

Godt nok har Nokia med sin retro mode-serie fra 2004 overrasket med opladere i et specielt gummimateriale, som gjorde dem velegnede til at transportere i kufferten. Men siden hen er der ikke sket meget på den front.

Noget kunne dog tyde på, at Sony Ericsson har fået øjnene op for mulighederne i at designe mobilopladere som ikke blot ser anderledes ud og er velegnede til rejsen – men som rent faktisk også har andre smarte funktioner indbygget.

Et par AA batterier i opladeren, og man behøver ikke stå med en flad telefon - uanset hvor på jorden man befinder sig.
Et par AA batterier i opladeren, og man behøver ikke stå med en flad telefon - uanset hvor på jorden man befinder sig.

CMT-60

CMT er en forkortelse for Micro Travel Charger, som netop den betegnelse er nøgleordet for denne model. Den er nemlig designet, så den er nem at have med sig på rejsen – den fylder ikke ret meget.

Sony Ericsson var den første producent, der designede en oplader uden ledning. Med CMT-60 arbejder producenten videre med denne idé. Modellen kan nemlig også lade op med batteri, hvis man kommer til et land, hvor laderen ikke passer til stikket. Et par AA batterier i opladeren, og man behøver ikke stå med en flad telefon: Uanset hvor på jorden man befinder sig.

Denne nye rejse-oplader ligger klar i de danske butikker i løbet af tredje kvartal. Farven er sort med et gennemsigtigt grønt beskyttelseslåg.

CST-75

Den anden nye oplader fra Sony Ericsson er en standardlader med ekstraudtag. Det betyder kort og godt, at man kan tilkoble headset, transportable højtalere, musik- eller USB kabel – alt imens man oplader sin mobil.

Denne mere ordinære model kommer allerede i handlen i andet kvartal af 2006 i farven sort.

Begge modeller er udviklet specielt til Sony Ericssons mobiltelefoner og giver den bedste kvalitet, sikkerhed og præstation.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies