Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Mobilmast-frygt stærkt overdrevet

Mobilmast-frygt stærkt overdrevet

Mange danskere vil i de kommende år frygte for at blive nabo til en 3G-mobilmast, som frem til 2008 vil blive rejst i tusindvis. Men frygten er stærkt overdrevet.

Selv om der har været flere års offentlig debat om lige netop mobiltelefoniens, og ikke mindst mobilmasternes sundhedsrisici, er der stadig stor usikkerhed omkring den nye teknologi.

Det er både kommuner, Institut for Miljømedicin og Kræftens Bekæmpelse, der dagligt får spørgsmål fra nervøse borgere om, hvor farlige mobilstrålerne er.

Kræftens Bekæmpelse mener, at der mangler mere oplysning på området.

Christoffer Johansen, forsker ved Kræftens Bekæmpelse siger til JydskeVestkysten, at folk stadig tror, det er radioaktive stråler de får ind i hovedet.

Mobilen er farligere end masten!

Sundhedsstyrelsen har netop meddelt, at man ikke se anledning til at ændre anbefalingerne omkring mobilbrug. Meldingen kommer efter, at et såkaldt forskerpanel, har afsluttet en gennemgang af den nyeste internationale forskning, om sundhedsproblemer ved mobilen.

Myndighederne siger, at de fortsat regner med, at det og bo ved siden af en mobilmast, er mindre risikabelt end at bruge en mobiltelefon. Det hænger sammen med, at strålingen fra mobilen (der bruges ved hovedet), er langt kraftigere end den fra masterne.

Sundhedsstyrelsen anbefaler således stadig, at nedsætte strålings-påvirkningen med ganske enkle midler. Det kunne være ved blot at anvende et headset.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies