Mobil.nu og magasinet Mobil lukker - konkurs på vej
Det danske magasin Mobil samt onlineudgaven Mobil.nu lukker.
Efter over lang tid at have kæmpet med økonomiske problemer, er det svenske selskab Mediaprovider AB i Sverige gået konkurs.
Konkret betyder det at magasinet Mobil samt websiten Mobil.nu i Danmark lukker.
- ”Vores moderselskab gik i sidste uge i betalingsstandsning, og banken har trukket os i Danmark med ned. Jeg har sendt alle medarbejdere hjem og de får ingen løn i morgen,” siger adm. direktør i Mediaprovider A/S, Brian Dixen, til Mobilsiden.dk.
Brian Dixen forventer at selskabet bliver erklæret konkurs af Lønmodtagernes Garantifond.
- ”Jeg har arbejdet med forskellige løsninger, men banken har ikke haft interesse i opkøb”.

Modtag nyhedsbrev

(6)



