Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Mobilnummer solgt for 16 millioner

Mobilnummer solgt for 16 millioner

En ukendt køber bød 16 millioner for et meget let telefonnummer, som Qatar Telecom havde sat på auktion.

10 millioner Riyals har en ukendt køber betalt for et meget let telefonnummer. Det svarer til 15,9 millioner danske kroner.

Qatar Telecom i den lille oliestat Qatar donerer nu pengene videre til godgørende formål.

De mange penge vil Qatar Telecom bruge sammen med Hamad Medical Corporation til sundhedsprojekter i det lille land.

Nummeret blev sat på auktion og solgt på under ti minutter til en ukendt køber, der på The Diplomatic Club i Doha, Qatar, fik udleveret et sim-kort med nummeret 6666666. Køberen ønskede herefter at være annonym.

Qatar Telecom, eller Qtel, holder jævnligt den slags auktioner, hvorefter pengene går til godgørende formål i landet. Men det er første gang, nogen har betalt så højt et beløb for et enkelt nummer.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies