Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Mobilpriser.dk: Vi bruger ikke gangstermetoder

Mobilpriser.dk: Vi bruger ikke gangstermetoder

Prisdatabasen Mobilpriser.dk tager afstand fra påståede gangster-metoder i mobilbranchen.

En af aktionærerne bag Mobilpriser.dk blev tirsdag anholdt i forbindelse med en sag om trusler og våbenbesiddelse. Aktionæren ejer, ifølge Politiet, selv nogle mobiltelefonforretninger. Det fortalte TV 2 Nyhederne tirsdag aften.

Truslerne skulle, ifølge Kim Kliver, kriminalinspektør i NEC Rejseholdet, være fremsat af aktionæren, overfor forhandlere med meget billige priser, som skulle være blevet opsøgt og truet.

Prisdatabasen Mobilpriser.dk er dybt overrasket og dybt forundret over anholdelsen. Chefredaktør på Mobilpriser.dk, John G. Pedersen siger:

”Jeg var chokeret da jeg sent tirsdag aften hørte om sagen. Det er IKKE noget Mobilpriser.dk på nogen måde, har kendskab til. Det er bestemt ikke metoder, som er en del af den hverdag jeg arbejder med.”

Det er vigtig at understrege, at Mobilpriser.dk ikke sælger mobiltelefoner. Prisdatabasen oplyser kun om priser fra et bredt udvalg af forhandlere.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies