Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Mobilsiden kårer: Årets bedste tablet

Mobilsiden kårer: Årets bedste tablet

Tablets er i 2015 kommet i mange afskygninger og størrelser, men hvilken er den bedste?

Foto: Mobilsiden.dk

Tablets findes efterhånden i alle tænkelige størrelser, og producenterne forsøger hele tiden at differentiere sig fra hinanden på forskellige måder.

Det kan eksempelvis gøres ved at tilføje ekstra hardware som en stylus eller et tastatur for at øge produktiviteten eller ved at udmærke sig som den tyndeste, letteste eller noget helt tredje.

Mulighederne er mange med det store skærmareal, og derfor er det nu med din hjælp, at vi på Mobilsiden skal kåre årets bedste tablet blandt 14 af de nedenstående kandidater.

Apple iPad Air 2
Apples 2. generations iPad Air inkluderer en Touch ID-fingeraftrykslæser i samme tynde design som forgængeren og er endnu lettere. Den blev lanceret sidst på året i 2014.

Apple iPad mini 4
I et endnu mindre, tyndere og lettere format tilbyder Apple mini-serien af iPads - senest med 4. udgave, der har en høj skærmopløsning, den kraftige A9-processor og 2 GB RAM.

Apple iPad Pro
I den anden ende lancerede Apple i år den kæmpestore iPad Pro på 12,9”, som, sammen med en stylus og et Smart Keyboard, skal tage kampen op med bl.a. Microsofts Surface-tabletcomputere.

ASUS ZenPad S 8.0
Verdens første tablet med 4 GB RAM kommer fra ASUS og blev lanceret i august måned. Under skærmen på 8” gemmer der sig også en Intel Atom-processor.

Google Nexus 9
I et samarbejde med HTC lancerede Google sidst i 2014 denne Nexus-tablet på 9” til at vise det bedste frem fra den dengang nye Lollipop-version af Android.

Google Pixel C
Efterfølgeren til ovenstående er denne Pixel C, som blev lanceret for tre uger siden i forbindelse med udgivelsen af Android 6.0 Marshmallow. Lige som iPad Pro og Surface-tabletcomputerne kan et tastatur tilkøbes.

Lenovo Yoga Tabl 3 (Pro)
For tre måneder siden løftede Lenovo sløret for to nye tablets: Yoga Tab 3 og Yoga Tab 3, som skiller sig ud med en indbygget projektor og et noget unikt design.

LG G Pad 2 10.1
G Pad 2 10.1 fra LG så dagens lys i september måned og er en tablet med fornuftige, men ikke klassens bedste specifikationer. Den nye tablet fra LG er endnu ikke landet på disse breddegrader.

Microsoft Surface 3
Microsoft har øget mulighederne for produktivitet på farten gevaldigt med Surface-serien, og den tredje generation kom til midt på året og fører det velkendte design og format videre.

Microsoft Surface Pro 4
Fjerde generation fra Microsoft kom kort efter i oktober måned, hvor hardwaren fik endnu en opgradering. Skærmopløsningen blev også forøget til 12,3” fra 10,8”.

NVIDIA Shield
Selv om NVIDIA Shield ikke er helt ny, kom den først officielt til Danmark ret sent, og den må stadig siges at skille sig gevaldigt ud fra konkurrenterne. Shield er nemlig fokuseret omkring gaming og er nærmere en spilkontroller med en monteret tablet.

Samsung Galaxy Tab A
Tidligere på året lancerede Samsung denne nye Galaxy Tab A-tablet i to størrelser: 8” og 9,7”, som grundet den lave pris og mellemklassespecifikationer har solgt glimrende.

Samsung Galaxy Tab S2
To Galaxy Tab S2-tablets fra Samsung blev midt på året lanceret i de samme to størrelser på 8” og 9,7”. Med en tykkelse på kun 5,6 mm hører de to tablets til blandt de tyndeste.

Sony Xperia Z4 Tablet
Til sidst er der Sony, som også kom med en tablet tidligt på året: Xperia Z4 Tablet, som byder på et stilrent og simpelt design med mulighed for at tilslutte et tastatur med tilhørende touchpad.



Afstemning

Hvilken tablet synes du er den bedste i 2015?
Apple iPad Air 2
14.33%
Apple iPad mini 4
2.64%
Apple iPad Pro
3.71%
ASUS ZenPad S 8.0
1.89%
Google Nexus 9
3.13%
Google Pixel C
3.95%
Lenovo Yoga Tabl 3 (Pro)
7.99%
LG G Pad 2 10.1
1.07%
Microsoft Surface 3
2.88%
Microsoft Surface Pro 4
32.70%
NVIDIA Shield
3.13%
Samsung Galaxy Tab A
1.40%
Samsung Galaxy Tab S2
12.03%
Sony Xperia Z4 Tablet
9.14%
Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies