Mobilsiden kårer: Årets beskedtjeneste 2017

Hvad bruger du helst når beskeden skal frem?

Mobilsiden kårer: Årets beskedtjeneste 2017

Fotos, videoer og beskeder deles som aldrig før, med smartphonen som den store fordeler.

Et utal af beskedtjenester med hver deres specialiteter er skabt til formålet, men det bliver derfor også lidt af en jungle.

Mobilsiden.dk vil derfor gerne høre hvad du synes fungerer bedst, når et foto skal deles eller en besked skal sikkert frem. Giv din mening til kende nederst på siden.

Se også:  Mobilsiden kårer: Årets navigationsapp 2017

Hvilken app foretrækker du til beskeder og chat? Se de nominerede nedenunder:

Allo
Google nyeste satsning på chatfronten forener Googles avancerede Assistant-funktioner med en enkel besked-app med klistermærker, store emojis og tekststørrelser.

Facebook Messenger
Facebooks besked-app er populær herhjemme med sin rige muligheder for deling af beskeder, fotos, film, spil og meget mere.

iMessage
Apple besked app forener SMS og IM-beskeder i en og samme app og får stadigt flere funktioner ombord.

Instagram
Det sociale medie rummer en anvendelig beskedfunktion som gør det muligt at chatte på enkel vis, mens der

Kik
Er du til mere anonyme chatformer, gør Kik det enkelt at oprette mere eller mindre anonyme chatgrupper uden behov for indviklet opsætning.

Line
Beskedapp’en Line er ikke særlig kendt herhjemme, men det er den i Asien og særligt i Japan hvor den kommer fra. Her kan der deles fotos, videoer og beskeder med rigtig mange mennesker – op til 200 i en gruppe.

Signal
Vil du gerne have vished om, at ingen kan lytte eller læse med, er den private besked-app Signal oplagt. Den bygger på Open Whisper Systems krypteringsteknologi som lægger et lag ’military grade encryption’ til dine fotos, opkald og beskeder.

Skype
App’en debuterede som et alternativ til IP-telefoni og videochat, men er nu en fuldbyrdet chat-app til både forretning og fornøjelse.

SMS og MMS
SMS’er og MMS’er er ikke en app i sig selv men standarder som gør det nemt at sende små fotos og beskeder over telefonnetværket. Systemet er begrænset – men det fungerer til gengæld på alle telefoner.

Snapchat
Deling af små, sjove, skæve og skøre fotos og videos er en af Snapchats fornemmeste dyder. Tjenesten bliver dog fortsat mere funktionsrig med et element af sociale medier, tidslinjer og stadigt flere filtre at lege med.

Telegram
Ligesom Signal, er Telegram skabt til at levere sikkre, krypterede beskeder med vished om, at ingen andre lytter med. Du kan endda indstille din beskeder til at slette sig selv efter tid – på bedste spionmanér.

Viber
Den udbredte beskedtjeneste er ligesom Whatsapp bundet op på dit telefonnummer. Opsætningen og brug er enkel og den fungerer også til telefoni.

WeChat
Det kinesiske svar på Whatsapp tæller omkring 700 mio. brugere – de fleste er dog i Kina. Tjenesten har dog globale ambitioner og stadigt flere benytter den enkle app til deling af beskeder, filer, fotos og videoer.

Whatsapp
Den enkle, populære beskedtjeneste er blevet stadig mere featurerig, med mulighed for både enkel overførsel af filer, fotos

Afstemning

Indlæser ... Indlæser ...