Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Mobilsiden.dk søger engageret skribent

Mobilsiden.dk søger engageret skribent

JOBOPSLAG - er du vores nye journalist?

Har du et godt og indgående kendskab til mobilbranchen, samt en solid grundlæggende viden omkring teknikken bag? Er du vant til at formulere dig, så almindelige mobilkøbere kan forstå dig?

Kort sagt, er det dig vi leder efter?

Mobilsiden.dk søger en skribent/journalist til vores kontor i Værløse. Jobbet er på deltid ( ca. 20 timer i dagstimerne per uge ) og løn vil være efter kvalifikationer.

Du behøver ikke at være uddannet journalist for at søge jobbet, men du skal have erfaring med at skrive i forvejen.

Du skal have en naturlig interesse i den mobile verden, og det er en stor fordel, hvis du interesserer dig for den tekniske del af produkterne, og allerede i forvejen har en viden om dette.

Du skal have lyst til at lave både dybere historier med en masse research, samt evnen til at kunne viderebringe korte hurtige historier. Erfaring med foto- og videoproduktion er en fordel.

Vi forventer at du er:

  • Dygtig til at skrive
  • Produktiv
  • Pligtopfyldende
  • Engageret
  • Teknisk interesseret
  • Social anlagt
Arbejdstiden er oftest i dagstimerne på vores kontor i Værløse. Ved specielle events og arrangementer, kan aften- og weekendarbejde forekomme. Vi deler kontor med et par andre virksomheder, og har god daglig social omgang med dem.

Din ansøgning skal inkludere relevante dokumenter samt en kort nyhedsartikel (~2000 tegn) om et selvvalgt emne fra den nyligt overståede CES-messe i Las Vegas.

Ansøgningsfrist er d. 26. januar 2015. Ansættelsesforholdet er i henhold til funktionærloven. Jobstart efter aftale.

Ansøgning kan sendes med almindelig post til nedenstående adresse.

Mobilbasen ApS
Ballerupvej 62
3500 Værløse

Alternativt kan den e-mailes til thomas@mobilsiden.dk - mærk emnefeltet med “Ansøgning”

For yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Thomas Ulvedal på mail: thomas@mobilsiden.dk

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Daniel Tyrrestrup 10-01-2015 15:57:06

Jeg ville rigtig gerne hvis det nu passede ind at man kunne gøre det hjemmefra som deltid, for så ville jeg have mulighed for at gøre det efter arbejde. Plus at jeg bor i Aarhus

0 0
Thomas Ulvedal 11-01-2015 16:52:50

Hej Daniel,
Det er en stilling, hvor man skal indgå på vores kontor i Værløse.
Men du er velkommen til at sende en ansøgning til at blive freelance skribent. Det kan bedre kombineres med at arbejde hjemmefra og på skæve tidspunkter.

Mvh
Thomas Ulvedal
Mobilsiden.dk

6 4
Kurt L Andersen 10-01-2015 13:48:47

Er der en der er holdt?
Eller skal vi have flere gode nyheder :)

2 0
Shawn 10-01-2015 07:31:43

Kære Mobilsiden
Jeg håber vi får en fantastisk skribent og at vedkommende kan give os en masse gode artikler ;)
Til dig derude med talentet i maven... Søg søg søg

9 0
09-01-2015 15:16:10

Betyder det flere nyheder? Hvis ja: Fedt!

12 3
Dan Molberg 11-01-2015 21:12:50

Kvalitet frem for kvantitet...

9 1

Om brug af cookies