Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Mobilsnak under kørsel svarer til spirituskørsel

Mobilsnak under kørsel svarer til spirituskørsel

Kører man i bil og snakker i telefon samtidig, svarer det til, at man har en promille på 0,5. Det konkluderer en ny rapport fra Dansk Transportforskning.

Snakker man i mobil imens man kører, svarer det til spirituskørsel med en promille på 0,5.
Snakker man i mobil imens man kører, svarer det til spirituskørsel med en promille på 0,5.

En netop offentliggjort rapport fra Danmarks Transportforskning konkluderer, at man er til fare for sig selv og andre, når man bruger telefonen undre kørsel, hvad enten telefonen er håndholdt eller ej.

Selv om man benytter et headset, som det jo er påkrævet i henhold til loven, så vil man altså stadigvæk være til fare for sig selv og andre. Dette begrundes med, at man fjerner noget af den fokus, man har på at køre bil, og bruger den til at føre en samtale i stedet for.

I rapporten står der: ”Effekten af mentalbelastning og visuel informationsbehandling er relateret til samtalefasen og er lige stor ved begge typer telefoner. De typiske effekter er reduceret opmærksomhed, forøget reaktionstid og mere usikker kørsel”

Når man snakker under kørslen, sammenlignes det faktisk med, at man har en promille i omegnen af 0,5, samtidig med man kører.

Det kommer vel ikke som en overraskelse at man mister en del af sin koncentration, når man snakker i telefon, imens man kører, men rapporten hjælper til at få en idé om, i hvilken udstrækning det er farligt.

Hvis virkeligheden forholder sig, som rapporten giver udtryk for, så varer det nok ikke længe, før politikerne tager emnet om mobilsnak op igen.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies