Mobilspil: Nokia frygter nedtur

Ikke alt er fryd og gammen i mobilspilverdenen. Nokia frygter for N-Gage.

Mobilspil: Nokia frygter nedtur

Navnet N-Gage startede direkte elendigt for Nokia. Det blev nemlig brugt første gang om den finske producents spilmobil, og den blev langt fra en succes – tværtimod. N-Gage blev en fiasko, som mobiltelefon, og blev til en spiltjeneste i stedet.

Spiltjenesten klarer sig dog heller ikke særlig godt, og mobilspilmarkedet har det hårdt for tiden.

 – "Vi forventer, at se de vanskelige tider fortsætte. Spilmarkedet vil sandsynligvis ikke vokse", fortæller Jaakko Kaidesoja, chef for Nokias spilafdeling, til Reuters.

Asien og iPhone var to faktorer, som skulle booste spilmarkedet, men det er ikke lykkedes for Nokia, at udnytte disse.