Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Mobilstråling skal testes på mennesker

Mobilstråling skal testes på mennesker

En finsk forskergruppe vil nu undersøge, om mobiltelefoni giver forandringer i de menneskelige celler.

En gruppe finske forskere vil nu teste mobilstråling direkte på menneskelig hud for at afklare, hvilke konsekvenser strålingen har for proteinerne i de menneskelige celler.

Ifølge professor Dariusz Leszczynski vil forskergruppen i næste uge gennemføre en pilotundersøgelse, hvor huden på 10 kvindelige forsøgspersoners arme udsættes for mobilstråling i en time. Forskerne vil derefter tage prøver af huden og sammenligne prøverne med hudprøver taget før bestrålingen.

I tidligere forsøg har Dariusz Leszczynskis forskergruppe fastslået, at mobilstråling forandrer menneskelige celler ved for eksempel at få dem til at rynke. Men det har dog hidtil ikke været muligt at påvise, at stråling har betydelige helbredseffekter.

»Celler fungerer anderledes, når de er i kroppen, end når de er i laboratorie-omgivelser. Nu vil vi afgøre, om mobilstråling også giver celleforandringer i mennesker,« siger Dariusz Leszczynski til Reuters.

Resultaterne forventes at ligge klar senere på året, og Leszczynskis gruppe håber at kunne afklare, om mobilstråling forringer cellernes naturlige evne til at forhindre, at giftstoffer og farlige proteiner i blodbanerne optages i hjernecellerne.

»Hvis skadelige proteiner optages i hjernen, kan det have en direkte forbindelse med kræft, men det er ren spekulation,« siger Dariusz Leszczynski.

Denne nyhed er leveret af ComON.dk - Daglige nyheder til it-professionelle

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies