Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Mobilt bredbånd forældet før det når til udkants Danmark

Mobilt bredbånd forældet før det når til udkants Danmark

Politikerne jubler over hurtig bredbånd til hele Danmark, men teleanalytiker deler ikke politikernes begejstring.

Som vi tidligere har skrevet, så er politikerne nået til enighed om kravene i den fremtidige auktion over 800 MHz frekvenser, der skal give hele Danmark hurtigere mobilt bredbånd.

Politikerne jubler over udsigten til hurtig bredbånd til hele udkants Danmark, men teleanalytiker Torben Rune fra firmaet Netplan er ikke imponeret over regeringens ambitionsniveau, og han deler ikke politikernes begejstring. Det skriver DR.dk.

I år 2015 skal udkants Danmark været dækket med mobilt bredbånd, og teleselskaberne skal garantere en miniumumshastighed på 10 Mbit/s.

Teleanalytiker Torben Rune fra firmaet Netplan siger til DR P4 Fyn:

- "Det her er næppe nok til at tilfredsstille det behov, der er i yderområderne, hvis vi taler internetopkobling med bredbånd" og han forsætter:

-"Om tre-fire år vil det formodentlig være nødvendigt med 20, 40, måske helt op til 60 Mbit for at tilgodese det behov, der vil være på det tidspunkt. Det kan man ikke opnå med radiobåret bredbånd."

I stedet for at bruge penge på mobilt bredbånd, så burde Danmark, ifølge teleanalytikeren, gøre som flere andre lande og etablere fiberbaseret bredbånd.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Robert 23-03-2012 20:42:13

Ja man går og har givet lidt op med at vente på det herlige fiberbånd, jeg tror det er ved at være 10 år siden at Sydenergi her i Sønderborg begyndte at snakke om det ultimative net i nær fremtid. Og jeg skal love for de har gravet, als, broager land, sundeved endda, hele det sydlige danmark er efterhånden tapeseret med fiber, bare ikke lige i Sønderborg by.

Jeg har ikke fulgt meget med i debatten, men det er åbenbart for dyrt at få rettigheder og grave i de større byer, så det går lige modsat 3g-4g dækningen som springer ud fra de større byer og breder sig.

Så i de næste mange år er det bare med at sukke dybt og kaste blikket mod vores brødre i Sverige som får kastet 100-200mbit fiber i nakken næsten overalt.

0 0
Kim 23-03-2012 21:35:10

hehe... jeg har jo luksusproblemet med at leve i Sverige, hvor min 100/10 betales over huslejen ;)

Men Sverige har haft en helt anden tilgang allerede for 10-15 år siden, og vi kan i virkeligheden bare takke vores daværende regering for at lave en dybt håbløs privatisering af Tele Danmark, der har bibeholdt monopolet i vid udstrækning.

0 0
Bjarke Hansen 24-03-2012 09:49:40

Det er jo netop forretningsmodellen der giver mulighed for de hastigheder til billig pris, som du siger alle har mulighed for den hastighed over huslejen...

dsv at fx et boligbyggeri på 1000 lejligheder, alle har indstalleret kabling til dette. Det giver jo helt andre priser, end hvis hvert hun ude på en mark eller en by individuelt skal have gravet fiber ind. Nårr alle i et boligområde eller byområde har indstalleret hurtigt 100Mbit, er det jo ikke sådan at alle bruger det konstant . Kan man jo sagtens have 1000 kunder tilsluttet med mulighed for 100/10Mbit på en 1Gbit fiber

0 0
Kim 24-03-2012 10:05:58

Ja... Vi er så et hus, med 12 lejemål. Men det havde ikke kunne lade sig gøre til prisen, hvis ikke Tele2 i forvejen havde en udrulning i området. Vores lille hus har bare forbedret deres case en smule.

0 0
Bjarke Hansen 23-03-2012 17:25:41

...men har de glemt hvad de selv har lavet af regler?

Som der bla også omtales i denne artikkel som fortæller lidt mere om dækningskravet:
http://www.mobilsiden.dk/nyheder/daekningskrav-til-nye-lte-licenser,lid.16221/

Så står der også i kommentarer, at Skyline (elro) med deres Wimax er blevet påkrævet at dække udkandsområder med bredbånd. Men er der nogen politikere der nogensinde er gået ind i om de nu overholder deres dækningskrav til tiden? Efter hvad jeg ved så har skyline været alt for langsomme og bestemt ikke overholdt det tilfredsstillende.

Udbyderne vil da meget gerne udbygge Danmark med LTE bredbånd, og det har de nemlig muligheden for med det 800Mhz bånd, og så skal politikerne ikke blande sig i hvilke postnumre der skal blive udbygget først, de er jo alligevel ligeglade med om det bliver overholdt

0 0
Johnny K. Olesen 23-03-2012 18:05:52

Hej Bjarke

Skylines licens har lignende krav. I deres licens var der også en række krav til postnumre som selskabet skulle dække indenfor en bestemt tidsramme.

Kravene i 800 MHz licensen er bare langt mere striks mht. antallet af dækkede danskere, husstande, erhvervsvirksomheder osv. samt der er nogle ret kraftige restriktioner pga. indstråling i kabler til TV.

0 0
Morell 23-03-2012 16:05:13

Problemet ligger i at TDC har "patent" på kobber i jorden og det skyldes den lange forsinkelse på fiber i danmark. Så længe TDC ikke vil gøre noget for at etablere fiber i jorden så kommer der ikke fiber til hele danmark :)

0 0
Kim 23-03-2012 16:25:17

Det passer ikke helt...

For jo, TDC har "patent" på kobberet, men det har ikke noget med fiber at gøre. TDC har faktisk også et stort og fint fibernet, som de købte af DONG.

Men der ud over, så har vi 14 fiber-selskaber der er enormt ineffektive. De har godt nok slået sig sammen om WAOO, men der er stadigt lang vej til at det bliver en ordenlig forretning.

Telenor og Telia har også fiber i jorden, men oftes er det "last mile" omkostningerne (altså fra backbone til forbruger) der bliver for dyre. Fiber-selskaberne har tabt en masse penge på at lave gratis fremføringer, som ingen bruger. Og teleselskaberne koncentrerer sig om erhvevssegmentet, da de betaler for etableringsomkostningerne.

0 0

Om brug af cookies