Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Mobiltelefonen er irriterende

Mobiltelefonen er irriterende

En ny undersøgelse viser, at mobilbrug bør udsættes for lidt Emma Gad så der kan komme ordentlige mobilmanerer.

Mere end 1000 personer, i alderen 18-74 år, deltog i perioden 4-7. juni 2010 i en undersøgelse omkring mobilbrug foretaget af YouGov Zaperas Danmarkspanel for MetroXpress.

Resultatet af undersøgelsen viste, at 50% af de 18-29 årige synes det er uhøfligt at tjekke mail, nyheder, sms'e o.lign. når de er i selskab med andre. Blandt de ældste i undersøgelsen - de 60-74 årige, så var det hele 80 procent der lader sig irriterer over mobilen.

Konklusionen på undersøgelsen viser, at to ud af tre danskere synes, det er irriterende, når venner og familie bruger mobilen istedet for at være tilstede, hvor de fysisk befinder sig.

Hvor er mobilens Emma Gad?

Der mangler gode manerer når man kigger på danskernes mobilbrug, hvor mange bare skal være online døgnet rundt.

Sanne Udsen, forfatter til bogen "Takt og tone i tiden" udtaler også; "Den selskabelige forpligtelse har man hos de, man fysisk er sammen med. De har førsteretten til din opmærksomhed. Og hvis du sidder og tjekker mail, internettet, sms'er er din opmærksomhed et helt andet sted."

Dog kan der være situationer hvor det er okay, at tage telefonen f.eks. ved sygdom i familien, fødsler eller hvis man venter andre vigtige opkald.

Mobiltelefonen er helt sikkert kommet for at blive, men der mangler noget takt og tone i brugen af den.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies