Mobiltelefoner forbudt i amerikansk by

Mange mennesker er efterhånden blevet afhængige af mobiltelefoner, mens indbyggerne i lille amerikansk by har forbud mod brug af dem.

Mobiltelefoner forbudt i amerikansk by

Den lille amerikanske by, Green Bank i West Virginia, har forbud mod brug af mobiltelefoner, WiFi, radio og TV og derfor må beboerne ty til en god bog, hvis de søger underholdning. Det skriver den britiske avis The Daily Mail.

Grunden til dette forbud skyldes, at byen er hjem sted for Green Bank Observatoriet, som blandt andet huser verdens største styrbare radioteleskop – på hele 100 x 110 meter. Derfor har myndighederne set sig nødsaget til, at forbyde al brug af radiosendere i området. Det skriver Computerworld.dk.

The Daily Mail skriver også, at byen har en politimand, som patruljerer på gaderne på jagt efter signaler fra ulovlige radiosendere fra byens 140 indbyggere.

Selvom vi bliver mere og mere afhængige af de elektroniske apparater, så har byen gennem de seneste år haft held med, at tiltrække en række indbyggere, som alle mener de har lidelsen ”el-overfølsomhed”.

En lidelse, der ikke er anerkendt af Sundhedsstyrelsen i Danmark og også mødes med stor skepsis fra læger og forskere rundt i verden.