Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Mobiltrafik sætter ny rekord før Himmelfartsdag

Mobiltrafik sætter ny rekord før Himmelfartsdag

Igen i år satte dagen før Kristi Himmelfartsdag rekord med flere mobiltelefonopkald i en enkelt time end nogen anden dag i året undtagen nytårsaften.

TDC melder om en ny mobilrekord med hele 2,3 millioner samtaleminutter i timen mellem klokken 16 og 17 dagen før Kristi Himmelfartsdag. Det bekræfter en tendens fra de seneste tre år, hvor dagen før Kristi Himmelfartsdag har udviklet sig til en af de helt store opkaldsdage.

I 2004 blev der ringet i 1,5 millioner minutter i den travleste time, i 2005 var det steget til 1,7 millioner, i 2006 nåede det op på 2,1 mio. og nu har tallet altså passeret 2,3 millioner.

Og så omfatter tallet kun trafikken i TDC's eget mobilnet, der også bruges af Telmore og en række mindre mobilselskaber.

Teleselskabet kan ikke forklare, hvorfor så mange danskere har lyst til at tale i mobiltelefon lige inden Kristi Himmelfartsdag. Men taletrafikken er omkring 10 procent højere end på en normal arbejdsdag. Det gælder også for sms-trafik, men her ligger det mest travle tidspunkt senere på aftenen.

Mobiltrafikken er på samme niveau som timen efter nytårsaften, hvor der talt 2,3 millioner minutter i mobiltelefon i TDC's net ved sidste årsskifte.


Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies